Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

Månedens trick, august

 

Sidde på ryggen/bære øvelse!!

 

Begge hundene går jeg jo til redningshunde træning med, og der kan vi sagtens komme ud for at vi skal bære vores hund, f.eks. for at få dem op af en stejl stige eller lign.

 

I nogle tilfælde vil hundene naturligvis komme i en sele og blive hejst op eller ned, men der er også tilfælde hvor det ikke er praktisk, eller hvis man ikke lige har selen i nærheden.

 

Der er naturligvis flere måder at bære en hund på. Man kan f.eks. få hunden til at hoppe op på et bord eller lign. og så kan man stikke hovedet ind under maven på hunde og så rejse sig. Dvs. at hunden nærmest lægger som en krave rundt om ens hoved. Så kan man samle et forben og et bagben foran og faktisk holde hunden med en hånd.

 

En anden metode er at hunden springer op på ryggen af en og sidder med en pote på hver side af vores hoved. Så kan man enten støtte hundens bagdel, eller man kan stikke bagbenene i ens jakkelommer, og så kan hunden faktisk selv sidde fast……jeg ved nu ikke rigtig, om jeg turde at gå op af en stige med hunden på den måde.

 

Men nu skal det trænes, bare for sjov skyld!

 

Delmomenter:

  • Hunden ”læner” sin ind over vores ryg, mens vi sidder ned. Enten helt ned eller på hug. Ved hjælp af lokning eller f.eks. target.
  • Hunden hopper op med forben på vores ryg
  • Når man sidder ned med ryggen til, bør hunden tilbyde at hoppe op med forbenene. Så synet af ryggen bliver et signal.
  • Hunden hopper op og placere forbenene på hver side af vores hoved. Her kan man evt. hjælpe hunden ved at flytte poterne. Eller klikke den til det.
  • Læg hænderne på hundens rumpe.
  • Læg lidt pres med hænderne på hundens rumpe.
  • Støt rumpen med hænderne, så bagbenene løftes fra jorden.
  • Løft dig en lille smule fra jorden
  • Rejs dig stille og roligt mere og mere op.
  • Lær evt. hunden at den kan få bagpoterne i evt. lommer, så den selv kan støtte der.

Jeg er ikke interesseret i at hunde selvstændig hopper op på min ryg, når jeg står, for det skal nok ende galt. Så mit kropssignal, vil være at jeg sidder ned på hug, med ryggen til hunden.

 

Vær opmærksom på:

 

Det kan måske være en god ide, at hunden ikke har for lange negle, da den så kan komme til at rive en.

En jakke eller en kraftig trøje kan også være en god ide, måske et halstørklæde eller lign. også kan hindre for mange kradsemærker.

Vigtigt!!!! Tag det helt stille og roligt, så hunden ikke mister tilliden til øvelsen.

Pas på med at lokke for lang tid, da det så bliver svært at fjerne den igen, og måske er hunden slet ikke opmærksom på, hvad den rent faktisk skal gøre.

 

Her er lidt billeder af hvordan det er gået indtil videre. Vi har nu ikke fået trænet så meget, men et par gange er det da blevet til:-)

Jeg startede med at sidde helt ned og lokke Ginger med en godbid. Det hjalp at læne sig lidt frem, så hun næsten var nødt til at hoppe op, for at få godbidden.

Så var det op på hug og gentage processen!

Ret sjov leg synes Ginger. Jeg prøvede også lige at tage lidt fat omkring rumpen på hende og det gik også fint. Hvis man skifter lidt med at give godbidder på hver sin side af hovedet, så kommer de nemmere til selv at placere poterne på hver sin side af ens hoved.

 

Her er et par billeder mere hvor hun er kommet lidt tættere på og hvor jeg begynder at få hende lidt op. Jeg gør det dog ret forsigtigt, for hun skal helst bevare tilliden til mig. Desværre her jeg rendt rundt med hold i nakken i de sidste mange uger, så jeg har ikke fået øvelsen helt på plads, men det kommer og så skal det nok komme flere billeder:-)

 

 

Her er et par eksempler fra: www.canis.dk

 

Her er så en anden mulighed!!!!!

 

 

Den anden måde hvor man skal bære hunden på skulderen er vist på efterfølgende link. Der er dog ikke meget hundetræning i det, så det bliver ikke et trick der bliver gennemgået senere. Men prøv endelig og se hvad jeres hund siger til det. Hav f.eks. en hjælper stående til at berolige hunden, hvis den bliver lidt bekymret. Og husk igen her at tage det lidt af gangen, så hunden lige finder ud af, hvad det er man vil gøre.  

http://k9joy.com/dogtraining/lifting.html

 

 

Tilbage til månedens trick/udfordring

Tilbage til forsiden