|
|
Døgnøvelse
”Sputnik”
Skrevet af Helle Heidi Jensen
Vanilla og jeg har været på døgnøvelse. Jeg blev spurgt af en fra Gundsø redningshunde, om jeg ville hjælpe til ved en døgnøvelse i oktober 2005. Jeg skulle stå for øvelsen i Frederikssunds anlæg fra kl. 1.30 til kl. 6.00 om natten mellem fredag og lørdag, og jeg fik tilbudt, at min hund og jeg kunne deltage i resten af øvelsen, hvis vi ville. Da jeg træner Vanilla, min (på det tidspunkt) 2½ år gamle collietæve, til redningshund, sagde jeg straks ”Ja tak”.
Øvelsen startede fredag kl. 16.00 med alarmering til lederen, og derefter blev der ringet rundt til hundeførerne, som allerede var blevet adviseret om, at der skulle være en døgnøvelse fra fredag til lørdag. Ud over det, vidste de ingenting. Dvs. de vidste ikke hvem der havde planlagt øvelsen, hvad der skulle foregå eller hvornår. Dette var vigtigt, for i en virkelig situation er der meget ventetid, og man ved ikke hvornår der sker noget igen. Det er derfor vigtigt både for hund og fører at slappe af, når muligheden er der, så man er klar til indsats, når det lige pludselig gælder.
Kl. 18 var der briefing om, at der var sket flere terroraktioner rundt om i Danmark. De 2 hold fik uddelt en mappe med kørselsvejledning til første indsatssted, som var Nykøbing F.
Kl. 19.00 skulle de 2 hold køre til Nykøbing.
Nykøbing F
Ved ankomsten ca. kl. 20.00 startede indsatsen. Der var gemt et ukendt antal personer (3 stk.) i et ruinområde med bl.a. en bygning med krybekælder under hele bygningen. Der larmede en generator og en tysk radiostation kørte også på fuld lydstyrke (figuranten tættest på sad med høreværn på). Dette var for at stresse hunde og hundefører, men det var nu mest hundeførerne der lod sig stresse af det.
Vanilla afsøgte først et mindre fladt område, og jeg sendte hende derefter ind i gangene. Jeg var nødt til at følge hende gennem krybekælderen, da det var den eneste måde, man kunne komme gennem huset og ud på den anden side. Kort efter vendte Vanilla om og kom retur mod mig. Gangen skiftede niveau og der er et spring ned på ca. 1 meter. Vi kravler sammen tilbage igen og jeg lyste med lommelygten, så hun kunne se bunden, og så sprang hun ned. Vi kravlede videre og fandt en figurant oven på og en i kælderen. På den anden side af bygningen fandt hun den 3. figurant. Meget spændende både for hund og fører, da det var helt anderledes end det de vi plejer og derudover var det jo også mørkt og støjniveauet var enormt.
Bagefter skulle vi rundere et område for at finde flere personer. Vanilla var et stykke tid om at finde den første, hvor hun skulle kravle gennem et glat rør for at komme til figuranten. Hun havde problemer med at stå fast, og benene forsvandt nærmest under hende. Efter flere forsøg, bar jeg hende over røret, så hun kunne komme tættere på. Da hun kom ind til figuranten, og hvor hun altså skal give hals for at vise, at hun har fundet ham, logrede hun med halen og glemte alt om at gø, for hun havde opdaget at figuranten havde tabt guffer. Da hun har spist færdig begynder hun dog at gø af ham.
Derefter hjalp jeg hende over røret igen og sendte hende videre. Hun løb meget målbevidst af sted, og jeg lod hende løbe uden at blande mig. Hun forsvandt i mørket, og kort efter hørte jeg hende gø inde bag nogle træer et stykke væk. Hun havde fundet 2. figurant, så jeg skyndte mig frem til hende og roste hende.
Til sidst afsøger hun området i midten og fik hurtigt færten af 3. figurant i en stor trækasse. Og så skulle der leges!
Ca. kl. 23.30 gik turen retur til Frederikssund for det ene hold og det andet kørte til Nordisk Stål.
Frederikssund
Fra kl. 2.30 til kl. 6.00 om natten var der træning i ruinen i Frederikssund og på Nordisk Stål. Der blev byttet område kl. 4, hvor deltagerne havde en ½ time til at køre fra det ene sted til det andet. Trætheden begyndte at melde sig hos hundeførerne, og det begyndte at gå op for dem at en døgnøvelse betyder, at det foregår i 24 timer!!!!!
Vanilla havde jeg kørt hjem, så hun kunne ligge hjemme i varmen, da hun næsten lige havde været syg med lungeorm. Det var hun dog noget utilfreds med, men hun skulle jo ikke lave noget i mange timer, for jeg stod for øvelsen i Frederikssund. Så det var bedre at hun lå lunt og godt derhjemme.
Kl. 6 om morgenen gik turen retur til Gundsø, så jeg hentede Vanilla som straks stillede sig ud ved døren og var klar.
Op- og nedfiring af hundene
Da vi ankom til Gundsø, spiste vi morgenmad og nogle tog sig en lille lur. Vi mødtes igen kl. 8, hvor vi lavede lidt lydighed, for at hunde og hundefører kunne vågne.
Kl. 8.30 skulle vores hunde op og ”flyve”. Et par af brandmændene havde arrangeret et hejseværk ved hjælp af en bjælke sat fast på en terrasse på 1. sal. Hundene fik en efter en bærerselen på og blev hejst op. Vi hjalp og støttede hundene, så godt vi kunne, så de ikke fik en dårlig oplevelse. Derudover blev der bundet nogle reb i selen, så hundene ikke kom til at svinge rundt, samtidig med at de blev hejst op.
Vi startede med selv at løfte dem op, så de lige slap jorden, så hundene derved kunne få en fornemmelse for, hvad der skulle ske, og vi kunne se hvordan de reagerede.
Første gang blev de stille og roligt hejst op, og derefter kom de ned igen. De hunde som tog det roligt, fik så en tur mere, hvor hundeføreren løb over og tog trappen op, så man lige kunne rose hunden, før den igen drog mod landjorden.
Vanilla tog det helt stille og roligt, men jeg er ikke sikker på, at jeg vil vide hvilke tanker der gik gennem hendes hoved. Hun så noget betænkelig ud. Men så snart hun var nede igen og fik selen af, så var hun klar til ballade og jeg kastede lidt bold med hende. Det var rigtig sjovt at prøve og de fleste hunde tog det fint, på trods af at de aldrig havde prøvet det før.
Forfølgelsesspor
Kl. 10.30 gik turen til Skuldelev, hvor vi fik at vide, at der var forsvundet 2 personer. For at finde dem skulle vi gå 2 forfølgelsesspor, som viste sig at være ca. 2,5 km. lange. Det havde Vanilla og jeg ikke prøvet før, så jeg var lidt spændt på, hvordan det ville gå. Vi var 3 personer med hunde på vores hold, og vi skulle så skiftes til at gå forrest på sporet.
Vanilla gik med ret høj næse, men vi havde også modvind en del af turen, så det var måske derfor. Jeg var faktisk i tvivl om hun overhoved gik spor, men lige pludselig lavede hun et fint knæk og gik ud på broen over åen. Jeg skævede over til ham som viste hvor sporet lå og han nikkede. På den anden side af broen, begynder Vanilla at søge omkring, men lavede så et nyt knæk til højre og gik videre langs åen. Til sidst fandt vi figuranten, som desværre var kommet til skade og ikke kunne gå. En hundefører hentede en bil, så figuranten kunne køres hjem. Der var desværre ikke plads i bilen til de sidste 2 hunde og hundeførere, så vi gik tilbage.
Da begge hold var færdige med sporene ca. kl. 13 gik turen retur til Gundsø brandstation, hvor vi skulle tømme og rengøre bilerne. Derefter var der frokost.
Førstehjælp til hunde
Ca. kl.14.45 kom Kirsten Christensen for at undervise os i førstehjælp til hunde. Der var en noget mat stemning rundt omkring, så Kirsten havde det ikke helt nemt, med så trætte hundeførere.
Jeg synes dog det var meget spændende, og vi fik bla. lært at lave en poteforbinding og fik vist hvordan man lægger en skinne, hvis hunden skulle brække et ben. Derudover blev der også lige klippet et par negle, når hundene nu alligevel var oppe på bordet.
Så nu må vi øve os på poteforbindingen derhjemme, så vi har styr på det, hvis det en dag skulle blive nødvendigt.
Vi afsluttede ca. kl. 17, og jeg må indrømme, at jeg tog lige en lur på sofaen før jeg gik i seng. Efter ca. 12 timers søvn, vågnede vi søndag morgen og kørte til lydighedstræning i Albertslund. Derefter slappede vi af resten af søndagen.
Kommentar til billederne:
Prøv at lægge mærke til Vanillas højre forben. Det sidder stort set i samme stilling på alle billederne. Det viser lidt om, hvor rolig hun var, mens hun blev løftet.
Nogle enkelte hunde kunne bestemt ikke lide det og begyndte at sprelle, så de blev ikke løfter så højt, da de lige skulle vænne sig til det. Men de fleste blev bare helt passive og lod det ske. Nogle har fortalt mig, at når de bliver løftet fra jorden, så minder det dem om, da deres mor bar dem som helt små hvalpe. Så det, at forhold sig passivt, skulle være et naturligt instinkt??
 
Så var det tid til lydighedstræningen, sit, dæk
 
og stå. Se der skal 3 mand til at give en hund sele på.
 
Det går da fremad, mon hun kommer op i dag??? Så prøver vi lige så stille at slippe jorden og se
hvordan det går!!
 
Hvor er du dygtig!! Selv om jeg vil helst ikke vide hvad hun tænker på. Hun ønsker mig sikkert hen hvor peberet gror.
 
Hej Vanilla, hvor er du god!! og så er det tid til at finde landjorden igen.
 
Hvor var du dygtig og god og fantastisk og..... Ja, ja bare rolig du skal nok komme ud af selen.
 
Så er vi der næsten!! Kan vi så komme ud og lege?? Vanilla på spor.
Efter hun var kommet ned, blev hun blev nærmest helt fjollet, overkåd og ville lege, så snart hun kom ud af selen. Man kan også tydelig se, at hun søger mig, og hvis jeg kender hende ret, så betød det, at hun hoppede op af mig og bed mig i benene. For det gør hun når hun er ved at boble over af glæde:-)
Tak for flere af billederne til Charlotte Riber.
|
