Jeg træner min collie, Vanilla, til redningshund gennem beredskabet i Frederikssund og det giver mange gode oplevelser både for hund og fører. Denne artikel om vores oplevelser med rappelling har i december 2006 været i redningshundebladet, og er derefter skrevet lidt om hertil.

En tirsdag aften i oktober havde Jørgen, som vi træner sammen med, foreslået, at vi skulle prøve at rappelle med vores hunde ned fra bygningen i vores ruin i Frederikssund.

Det forgik i regnvejr, og efterhånden sænkede mørket sig også over ruinen.

Det blev lige så meget en oplevelse for hundeførerne som for hundene, da en del af hundeførerne ikke havde prøvet det før.

Regnen og mørket lagde måske lidt en dæmper på løjerne, så vi besluttede at prøve igen den 1. søndag i november.

Denne gang var vi nysgerrige efter at se, om vores hunde virkelig kunne arbejde, når de lige var blevet firet op eller ned.

En ting er, om det ville se ud som om de arbejdede, men kunne de rent faktiske bruge deres næser effektivt og søge efter figuranterne uden at være for stresset af »flyveturen«?

Denne gang blev en del af vores hunde hejst op til 1. sal i bæreselen.

Nogle af de hunde, som ikke havde prøver at blive hejst op eller ned før, synes ikke at det var sjovt, så der tog vi det stille og roligt med masser af ros, indtil hundene fandt ud af, at der ikke skete noget farligt.

Det endte med, at alle hundene kom op på første sal og derefter blev de straks sendt ned ad trappen og direkte ud på eftersøgning, hvor de skulle finde en figurant, som f.eks. var skjult i et rør.

Når vores hunde finder en figurant i ruinen, så skal de gø og blive på stedet indtil hundeføreren kommer.

De fleste hunde klarede det helt perfekt i første omgang og efter en kort afsøgning og markering, så fik de lige en tur til, når vi nu var i gang.

Alle hundene arbejdede fint, selv om de lige var kommet ud af bæreselen, og det så ikke ud, som om det stressede dem mere, end at de straks kunne lægge det bag sig og arbejde effektivt.

På grund af vores usikkerhed om, hvorvidt de kunne arbejde, så havde vi naturligvis placeret figuranterne i nærheden, så hundene ikke skulle ud og eftersøge hele anlægget, men kunne få en forholdsvis hurtig gevinst, eventuelt med hjælp, hvis der havde været behov, hvilket der ikke var.

Nå, det var så hundene, så kom turen til os.

En ting er at lade sin hund prøve det, men det er noget helt andet selv at skulle tage turen!

Vi gjorde det på lidt forskellige måder alt efter hvad vi havde lyst til.

Bjarne og Jørgen fik f.eks. hejst hunden op til første sal og rappellede derefter ned ad den anden side sammen med hunden.

Jeg tog turen fra 2. sal og rappellede ned uden hund, da Vanilla jo allerede havde fået et par ture.

Jeg er normalt ikke meget for højder, men det gik fint, og det var vildt sjovt at prøve.

Desværre går turen ned alt for hurtig (fordi det er sjovt), for lige pludselig har man nået jorden, og så er det slut.

Bjarne prøvede også at rappelle forlæns ned, dvs. med næsen mod jorden. Der tror jeg altså, at min logiske sans ville have fortalt mig, at det er altså for dumt. Han klarede det nu ret godt, men hellere ham end mig.

Her var lidt om en af mine oplevelser med hundetræning.

Med venlig hilsen

Helle Heidi Jensen

Frederikssund Redningsberedskab

Vanilla har fået selen på, og bliver hejst op til 1.sal, hvor jeg henter hende, og hun sendes ud for at søge efter en figurant.

Bjarne sidder her og gemmer sig, og Vanilla finder ham og få sin bidepølse.