Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

Hundeguffer

Her er en masse forskellige opskrifter på hundeguffer til bl.a. træningsbrug.

 

Jeg bruger dog også ofte at evt. rester fra aftensmaden bliver skåret i tern og bliver lagt i fryseren. Så har jeg altid lidt lækkert til træningen. Man skal nemlig også huske at variere godbidderne...de gider altså ikke at spise frikadeller i et helt år...det ville vi jo heller ikke gide!

 

Derudover er der jo forskel på hundene. Så man må afprøve hvad der duer til ens egen hund. En ting er selvfølgelig smag, men nogle hunde skal have tørre og kedelig guffer for ellers kan de slet ikke koncentrere sig. Mens andre skal have rigtig gode hundeguffer.

 

Jeg bruge f.eks. tørre og kedelig guffer hjemme, men ude får de lidt mere kræs.

 

I en snæver vending kan jeg også finde på at købe kyllingetern eller skinketern for de passer godt i størrelsen til klikkertræning.

 

Vanilla og Gingers hjerteguffer

Køb 3-4 svinehjerter, og kog dem i ½-1 time. Tilsæt evt. vandet lidt hvidløg.

Skær gufferne ud i knap 1x1 cm. terninger og frys dem ned. Så kan de tøes op efter behov evt. i mikroovnen.

Nogen vælger også at bage hjertegufferne, men til klikkertræning synes jeg, at de helst skal være bløde, så hundene hurtigt får spist dem.

 

Væden er rigtig god at hælde over deres mad...det er et hit. Man kan evt. fryse lidt af det ned i isterningeposer, så man lige kan tage en terning op engang i mellem. Så bliver man ret populær hos hundene.

 

De bedste guffer:

Ca. 500 g kalvelever (eller svinelever)
Ca. 1.000 g. hakket okse (det må gerne være m. høj fedtprocent)
Hvidløg (1 tsk. Pulver eller 1-2 fed (knust))
Leveren blendes, røres med oksekød og hvidløg.
(Forholdet lever/hakket kød er ikke så afgørende – tag hvad der er lige for. Hvis massen ikke er lind nok kan tilsættes lidt olie).
Sættes i små ”kugler” på bagepapir på pladen – f.eks. ved at fylde ”mosen” i en lille plasticpose og klippe et hjørne af (ca. ½ - 1 cm) men ellers med en teske.

Bages i ovn: Enten i varmluftovn 180 grader i 25 minutter eller i almindelig ovn 200 grader i 30 minutter. 

Variation:
Der kan tilsættes revne gulerødder.

 

Bella’s Favorit-fisk:

En dåse tun (inkl. Vand / olie) røres med et 2-3 spiseske-fulde kokosolie (kokosolien har en dejlig sød duft – men anden olie kan anvendes). Der røres majsmel i dejen til den er passende ”fast” til at rulle ud med kagerulle.

Rulles ud i en tykkelse på ca. ½ cm – og skæres i passende størrelse (hos os er det knap 1 cm x knap 1 cm).

Bages i ovn ca. 25 minutter ved 200 grader.

Begge opskrifter egner sig fortrinligt til frysning, og man tager så bare den portion op, man skal bruge. Skal det gå stærkt, så optøs den udvalgte mængde hurtigt ved et ganske kort ophold i mikroovnen

 

Lungeguffer

Lungen fryses lidt så den er nemmere at skære ud i tern. Brug evt. et par arb.hansker til at holde på det kolde kød!

Terningerne bages i ovnen ca. 150 gr. i ca. 4 timer alt efter hvor hårde de skal være. Husk at vende dem engang i mellem. De kan sagtens fryses!

 

Her er lidt andre opskrifter bl.a. fra nettet.

Luksus guffer:

Kyllingelever, hjortelever eller andet indmad

Et æg eller to

Et par skefulde honning

Bulgur, ris, havregryn eller lign.

Evt. lidt piskefløde (så de bliver lidt federe – men ikke mindre velsmagende)

Lidt mel til at samle med

 

Blend indmaden og bland alle ingredienserne sammen i en skål til en tyk klæbrig masse. Smør massen ud på en bageplade med bagepapir i ca. 1 cm tykkelse. Bages i ovnen ca. 45 min – 1 time ved 130 grader. Når massen er blevet lidt fast, skæres den i strimler (f.eks. med en pizzaskærer) og bages et par timer mere ved ca. 80 – 100 grader.

 

Disse kiks bliver ikke hårde, men bløde lidt i stil med rugbrød. Stængerne kan fryses i portioner, så de altid kan tages op, når du skal bruge dem. Stængerne kan skæres i små bitte trænings-stykker eller gives som hele stænger – alt afhængig af, hvad man har lyst til.

 

Kun fantasien sætter grænser for, hvilke hundekiks man kan lave, så prøv dig frem og find ud af, hvad din hund sætter mest pris på!

 

Bagt/kogt lever.

En hel kalvelever skæres i skiver, der koges i ca. 1 time i  vand ( evt. tilsat salt og 7-10 fed hvidløg.) Når leverskiverne er kølet af, skæres de i små stykker (ca. 1-1½ cm. X 1-1½ cm).
Leverstykkerne lægges på bagepapir i bradepanden, der stilles i ovnen. Ovnen stilles til 250 grader. Mens ovnen varmer op, skal man holde øje med det, da det ikke må blive branket. Når ovnen er blevet 250 grader varm, skrues der ned til ca. 120-150 grader, og leverstykkerne står og bager videre i ca. 1-1,5 time. Du bør med jævne mellemrum rode rundt i leverstykkerne, så de tørre jævnt . Når leverstykkerne er helt tørre og hårde, er de færdige. Kogevandet kan evt. sies så levertrevler og hvidløg blendes/presses igennem sien. Dette kogevand er f.eks godt til at tilsætte ved hundens tørkost eller andet mad , da det bl. a  indeholder hvidløg, er det med til at holde tæger og lopper væk fra din hund.

PS. Du skal være forberedt på, at der lugter meget af bagt lever i hele huset- i flere timer.

Lassiepigerne: Jeg vælter som regel ikke at bage dem, så de kun er kogte. Pas på lever kan være lidt hård for maven.

 

Tun kiks

1 dåse ca. 185 g. tun i vand, 2 kopper majs (ca. 1 dåse) løse/optøet, 2 kopper mel, ¾ kop vand og væden fra tunen, 2/3 kop olie, ½ tsk. Salt.

Hæld væden fra tunen (gemmes), rør majs, mel og salt sammen. Tilsæt tunen og vandet samt olien til en dej. Rul ud i ca. ½ cm. tykkelse, skæres ud i passende stykker og bages ved 180 grader i ca. 15-25 min.
Lad den køle af og opbevar den i krukker/bøtter med låg

Rugbrødsguffer.

Mørkt rugbrød skæres i tern og bages tørre i ovenen ved 70 - 80°C i varmluftovn, lidt længere i almindelig ovn. (ca. 3 timer) rør rundt i dem engang imellem.

Lopper

Hjemmebagte hundekiks med lever, kylling eller vildt

 

300 g. hvedemel

150 g. majsmel

125 g. kogt, hakket kød (lever, kylling eller vildt)

3 spsk. madolie

2 æg

ca. 1 1/4 - 1½ dl siet kogevand fra kødet

 

(Lever skæres ud i små stykker og skal koges til vandet ikke skummer mere.)

 

Hvede- og majsmel blandes i en skål.

I en anden skål piskes æggene med olien, kogevandet røres i, det kogte, hakkede kød røres i.

Nu tilsættes melet lidt efter lidt. Ælt dejen godt, den skal være som en god tærtedej.

Dejen udrulles på et mel dækket bord til ca. 1/2 cm tykkelse og skæres i tern (brug pizzahjulet..).

Kiksene lægges på en bageplade med bagepapir og bages ved 200 grader i ca. 20 minutter, evt. længere.

Jo større kiks, jo længere bagetid.

Hvis kiksene står tæt på bagepladen, er det måske en god idé at tage pladen ud af ovnen efter ca. 15 minutter og skille kiksene ad, så de også kan få varme på siderne den sidste del af bagetiden.

Kiksene skal være helt hårde, ellers kan de ikke holde sig ret længe. Helt gennembagte kiks kan holde sig i op til 2 måneder, hvis de opbevares køligt og tørt (men hold øje med mug).

Tip: Smid ikke resten af kogevandet ud. Si det og portion frys det med ca. 1 - 1 1/2 dl i hver portion. Det kan bruges til næseøvelser.

 

Røde og grønne julekiks

3 1/2 kopper hvedemel

1 kop revet parmesanost

1/2 kop tomatjuice

2 spsk. rapsolie

1 1/2 kop løst pakkede spinatblade

1/2 kop vand

 

Tænd ovnen på 165 grader.

Bland mel og parmesanost i en skål og hæld 2 1/4 kop af denne mel-osteblanding i en foodprocessor. Tilsæt tomatjuice og 1 spsk. rapsolie.

Ingredienserne blandes til du får en fast, rød dej. Dejen tages ud af foodprocessoren og lægges til side og foodprocessoren vaskes.

Bland spinat og vand i foodprocessoren og hak dem til en ensartet masse. Tilsæt 1 spsk. rapsolie og 2 kopper mel-osteblanding. Ingredienserne blandes til du får en fast, grøn dej. Dejen tages ud af foodprocessoren og lægges til side.

Rul de to deje ud hver for sig på det meldryssede køkkenbord til en oval plade på 0,7 cm tykkelse. Læg pladerne ovenpå hinanden og rul dem sammen til en slank pølse.

Skær skiver af pølsen og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Bages ved 165 grader i 25-30 min. eller indtil de har fået en fast konsistens, og toppen er lysebrun.

Kiksene opbevares i en lufttæt boks og sæt dem for holdbarhedens skyld i køleskabet, da der ikke er konserveringsmidler i.

Tunblomster

1 ds. Tun

1 portion kogte ris (1 kogepose)

1 dl A38 blendes med så meget vand som det nu kræves for at blenderen kan køre. Vandet tilsættes lidt ad gangen.

Massen blandes med ca. 150 g. majsmel til det har en god fast konsistens som egner sig til at bruge i en sprøjtepose.
Den færdige masse sprøjtes ud i små blomster på bageplader (2-3 stk.) med bagepapir. Stil dem gerne tæt de ændrer ikke facon ved bagning.
Bages i en 150 grader varm ovn (varmluft) i 25 min. til de er sprøde og fint lysebrune.

Afkøles og opbevares derefter i et glas med låg i køleskab (der er jo ikke konserveringsmiddel i). Jeg vil forsøge at fryse nogle af dem og se om de er fryseegnede, men det tror jeg nu nok de er.

Jeg lavede en test med dem hvor jeg lagde en tunblomst og en købegodbid ved siden af hinanden og lod hundene vælge hvilken de ville spise først - gæt hvilken der var mest populær ;-)

 

Syv lette… 
Alle kiksene - Klippes, skæres eller udstikkes i den facon og størrelse man ønsker. Bages ved 150 grader til de er godt hårde/sprøde.

 

 

1. Hjerteguf

300 g kyllingehjerter

1 æg

1 tsk. brun farin

Hvedemel

Kyllingehjerterne koges og blendes.
Æg og farin røres i. Herefter blandes
mel i til dejen ikke klistrer mere.

 

2. Torskerognssnitter

    1 dåse torskerogn

1 kogepose ris (125g)

Hvedemel

Ris og torskerogn blendes sammen.
Herefter blandes mel i til dejen
ikke klistrer mere.

 

3. Leverkiks

300 g kyllingelever

1 æg

1 tsk. brun farin

Hvedemel

Kyllingeleveren koges og blendes.
Æg og farin røres i.

 

4. Skipper skræk

200 – 300 g spinat

2 fed hvidløg

1 æg

Hvedemel

Spinat og hvidløg dampes/skoldes
og blendes. Ægget røres i. Herefter
blandes mel i til dejen ikke klistrer mere.

 

5. Fiksebolsjer

300 – 500 g fisk (efter behag)

1 kogepose ris (125 g)

Hvedemel

Fisken koges og blendes.
Risene blendes i fisken.
Herefter blandes mel i til dejen ikke klistrer mere.

 

6. Gulerodsknopper

5 gulerødder

2 fed hvidløg

1 æg

Hvedemel

Gulerødder og hvidløg koges og blendes. Ægges røres i.
Herefter blandes mel i til dejen ikke klistrer mere.

 

7. Kylling-kiks

200 – 300 g kyllingekød

3 gulerødder

1 æg

1 kogepose ris (125 g)

Hvedemel

Kyllingekødet koges eller steges
og blendes sammen medgulerødderne,
 der ligeledes er kogt eller dampet.
Risene blendes i.
Ægget røres i, hvorefter der blandes
mel i til dejen ikke klistrer mere.

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden