Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)
Skrevet af Helle Heidi Jensen
Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år.
Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger, da det er hende jeg træner til redningshund nu. Men hun havde desværre forstuvet sit forben, og det duer ikke at gå/løbe i høj sne, og at grave sig ind til figuranterne, med et dårligt ben. Ærgerligt da hun træningsmæssigt kunne have fået en masse ud af sådan et kursus.
Men jeg valgte alligevel at tage af sted med Vanilla som egentlig var gået mere eller mindre på pension. For jeg var sikker på, at jeg stadig kunne få noget ud af kurset og nu var muligheden der, og så var det bare med at komme af sted!
Lavinehundekursus
Kurset foregik i Hohentauern i Østrig fra den 2. til 8. januar 2012, og der deltog 15 hundeførere og 19 hunde i alt, men det var ikke alle der deltog alle dagene. Vi blev delt i 2 hold, så det fungerede fint i træningen. Der var flere der havde flere hunde med, og så betalte man lidt ekstra for at have en hund mere med. 
Det viste sig, at der blev afholdt sådan et lavinehunde kursus hvert år, og flere af deltagerne havde været der flere gange. Der plejede dog ikke at være 4 dages kursus, som i år. Det passede os dog fint, for det ville jo være en lang tur at køre for kun 2 dages kursus og 1 prøve dag. Forrige år havde det frosset ca. 20 gr. hver dag i den periode, hvor kurset blev afholdt. Så koldt havde vi det dog ikke, men til gengæld sneede og stormede det næsten alle dagene.
Edelrautehütte hvor vi boede, havde værelser hvor der boede 2 personer og ca. 4 hunde. Derudover var der også nogle sovesale, hvor der f.eks. var plads til 8 hunde og personer. Vi boede på en af sovesalene, og det fungerede fint! Der var god plads til både os og hundene!
Hundeburene i sovesalen var bygget i midten af rummet, og hundene sad i bure ved siden af hinanden, men dog var lågen til burene på hver sin side af rækken med bure.
Lørdag den 7. januar var der mulighed for at gå til prøve, E og A prøver, og man kunne gå op i IRO (RH-L) eller ÖPV (Østrigs prøve) programmerne.
Kurset forgik på tysk, og selv om folk var flinke til at slå over i engelsk, hvis der var noget man ikke forstod, så ville man ikke få meget ud af kurset, hvis man ikke kunne forstå tysk. Et par aftener var der var også nogle foredrag, og de forgik naturligvis også på tysk.
Et af foredragene var om bjergredningshunde her i Østrig! De arbejder både om sommeren og om vinteren! Han fortalte bl.a. at i en lavine, så var de 10 første minutter de vigtigste for overlevelse. Og på den tid kan bjergredningshundene ikke nå frem, så det vigtigste var hurtig hjælp fra venner.
Instruktøren på vores hold var Rolf Häusermann, som jo sidste år var instruktør på et RDA kursus.
Det var hårdt at gå i sneen, specielt fordi man synker i hele tiden. Nogle gange forsvandt hele mit ben ned i sneen! En anden ting som gjorde det hårdt var, at vi er ca. 1.740 meter oppe…så man skulle næsten intet lave før man hev efter vejret.
Lavinehundetræningen
Skjulene som var bygget op af træ, var helt skjul af sneen i landskabet. De var markeret med en træpind som var sat ned ved indgangen til skjulet. Ellers kunne man jo ikke finde skjulene.
Efter at have fjernet sne omkring et skjul, så lavede vi nærmest en sti, så hundene nemmere kunne løbe…uden at forsvinde helt i sneen.
Vi startede med at en person holdt vores hund, og så løb vi hen i skjulet! Bagefter løb vi hen i skjulet sammen med en figurant, og så var det figuranten der gav hunden belønningen. Så fik hundene en tur med en fremmede figurant og bagefter blev skjulet dækket lidt med til sne og til sidst helt lukket af sne!
På den måde blev hundene stille og roligt introduceret til lavinehundetræningen, og vores instruktør Rolf Häusermann var meget opmærksom på hundenes niveau, så vi ikke forlangte mere end de kunne klare!
Rolf sagde på et tidspunkt under træningen i dag, at det jo ikke var så vigtigt hvilket niveau hundene var på. Det vigtigste var, at der hele tiden skete en udvikling, så de blev bedre og bedre!
Senere brugte vi andre skjul, og så begyndte vi at sende hundene mod et tomt skjul, hvorefter de blev sendt videre hen til næste skjul hvor figuranten så var.
Senere blev afstanden øget, og hundene fik lov til at søge mere før de fandt figuranten eller figuranterne.
Nogle hunde var ikke meget for fremmede figuranter, og så var det hundeføreren selv der gemte sig. Senere blev en anden figurant brugt, og så var det den figurant der blev brugt indtil hunden havde styr på det.
Vanilla synes bare, at det var sjovt! Hun overraskede mig og var faktisk bedre end jeg havde regnet med. Hun blev bl.a. rost for hendes hurtige og vedvarende halsgivning.
Det var helt tydeligt at se, når hun et stykke fra figuranten begyndt at få færten og arbejde sig tættere og tættere på. Hun gøede og gravede også, men fik nogle gange lidt hjælp til at grave helt ind til figuranten. Der var kun en enkelt gang hvor hun pudsigt nok ikke var meget for at kravle helt ind i skjulet til figuranten.
Hun var dog heller ikke meget for at løbe i al sneen, men tog det stille og roligt, for man er jo lidt mageligt, når man nu er en ældre tæve…med egne meninger. Men hun løste opgaverne og vigtigst af alt….hun synes, at det var rigtig sjovt!
Transport
En af øvelserne til prøven er, at hunden skal transporteres i et transportmiddel som f.eks. lift, snescooter, helikopter.
Vi skulle køre med snescooter med en ”slæde” bagefter, hvor vi kunne sidde med hunden. Vores chauffør startede med at køre stille og roligt for at se, hvordan hunden tog det. Vanilla tog det helt fint, og da han så det, så var det bare ned af bakken, rundt en tur og fuld gas op af bakken igen!
Hold da op det var bare med at holde fast på både hund og snescooter! Senere fik vi en tur mere, for vi fik at vide at til prøven skal hunden starte i grundstilling, op i snescooteren og ud og køre en tur, og så bagefter ud af snescooteren og så i grundstilling igen. Og det måtte vi jo lige prøve!
Nogle af hundene var ikke meget for at hoppe op i ”slæden”, så der var det helt forfra og positivt få hundene mere og mere vænnet til det. På et tidspunkt blev scooteren så tændt, og så gik man ikke videre før hundene kunne klare det.
Følg skispor
Vi prøvede også ”Spurgehen” hvor man, til prøven, starter med hunden på plads, og så skal den på kommando gå bag en og skal så bliver der omme, mens man går gennem sneen med snesko (E prøve)/ski (A og B prøve) på!
Det klarede Vanilla bare med det samme. Det havde jeg nu også forventet! Hun er nemlig lidt mageligt anlagt, så det var helt naturligt, at hun ville gå bag mig, for der var sneen jo trådt lidt ned.
Jeg startede med at øve på det uden, at hun skulle på plads først, og det gik med det samme super godt. Så tilføjede jeg plads portionen før og efter, og så var den øvelse på pladsJ Hun er altså bare lynhurtigt til at lære den slags nye ting.
Pieps (lavinebippere)
Vi prøvede også at søge med pieps en enkelt gang.
En lavinebippere er noget man kan bruge så andre kan finde en, f.eks. i en lavine. Den udsender et signal, som en anden bipper så kan finde.
Der blev gravet en pieps ned et sted og så skulle vi finde den. Det kræver lidt træning at lære det ordentlig.
Øvelsen er med i A og B prøven, men er ikke med til E prøven.
Lydighed/færdighed
Vi trænede selvfølgelig også lydighed/færdigheds momenterne i løbet af ugen, da de jo også er med til prøven.
En af dagene lavede vi også lige en allé-bane. Vi fik at vide, at der blev brugt tasker i stedet for borde, så det ville jeg jo lige prøve.
Vanilla løb fint ud til en taske i stedet for en kegle. Og da jeg ikke lige havde 3 borde hun kunne hoppe op på, så lagde jeg 2 vanter og en uldsok ud. Hun løb super flot ud til ”keglen” og videre ud til første vante greb den og kastede den op i luften…før hun hørte min stå kommando! Videre til næste og det samme gentog sig, og det gjorde det selvfølgelig også ved tredjeJ Bølle…men man må da sige, at hun forstod at gøre øvelsen sjov! Nå, men tasker smider hun vel ikke op i luften!
Prøven
Vi deltog desværre ikke i prøven, da Vanilla natten før prøven fik rigtig dårlig mave.
Til prøven skal hundene bl.a. ligge i dæk, mens en anden hund går lydighed, og det ville ikke være i orden at ligge en hund med så dårlig mave i den kolde sne i ca. 5 minutter.
Der deltog 9 hunde til prøverne og alle hunde bestod!
Vi havde en rigtig dejlig uge og fik en masse gode oplevelser!
Desværre var jeg lidt uheldig med Vanilla, for i starten af ugen fik hun formentlig en infektion i halsen, og hun hostede det meste af natten. Heldigvis var der en der havde noget antibiotika med, som hun fik. Men det gjorde, at hun helst ikke måtte ligge ude og specielt, da det sneede og blæste kraftigt. Så hun røg tilbage på værelset, så snart hun havde fundet figuranterne.
Senere på ugen fik hun så diarre og missede dermed også prøven. Ærgerligt men det er jo det der kan ske.
Men alt i alt havde vi begge en rigtig god og lærerig uge og Vanilla nød helt sikkert at være med og var i vældig humør på turen…på trods af sygdom.
