Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

Halsbånd eller seler?

Skrevet af Helle Heidi Jensen

 

Da jeg fik min lille hundehvalp, så var jeg meget i tvivl, om jeg skulle bruge halsbånd eller sele til hende? Det var nemlig blevet moderne med seler…men hvorfor…eller hvorfor ikke?

 

Jeg endte faktisk med at bruge begge dele til hende i forskellige situationer, for jeg synes, at der var fordele og ulemper ved begge dele! Så jeg vil gerne dele lidt af mine erfaringer, så andre forhåbentlig kan få hjælp til at finde lige det der passer dem, uden en masse fejlkøb.

Typer af halsbånd

Der findes mange forskellige slags halsbånd i forskellige materialer, farver, tykkelse, bredde mv. Langt hen af vejen er det nok de 2-benedes smag der afgør valget af halsbåndene, men vær dog opmærksom på, at halsbåndene ikke skal være så tynde, så de skærer ind i huden på hunden eller være så tunge, så hunden får ondt i nakken af det.

 

Der er grundlæggende 4 typer af halsbånd til hundene:

·         Faste halsbånd

·         Kvælerhalsbånd

·         Halv-kvæler

·         Pig- og stødhalsbånd

 

Faste halsbånd, sidder fast på hunden i en bestemt størrelse og strammer ikke til, hvis hunden trækker. De findes i alle mulige udgaver og materialer, men er efter min mening ikke egnet til et smalt collie-hoved. Selv hvis man laver det så stramt, så man næsten ikke kan få en finger ind under halsbåndet, så skal der ikke meget til at en collie forholdsvis nemt kan bakke ud af sådan et. En fornuftig voksen collie kan dog godt bruge sådan et!

 

Kvælerhalsbånd, bliver bl.a. brugt i jagthunde- og brugshundekredse og de findes bl.a. i læder og i metal. Til internationale redningshundeprøver, skal man faktisk benytte et kvælerhalsbånd i metal. Årsagen til det er at det er svært at skjule stødanordninger i sådan et halsbånd! Det er vigtigt, at halsbåndet sættes rigtig på hunden, så det løsner sig straks, når hunden ikke trækker mere.

 

Halv-kvæler, er en kombination af de to ovenstående. Hvis hunden trækker, så bliver halsbåndet strammet til omkring halsen, men kan kun stramme indtil et vist punkt, så det kan altså ikke kvæle hunden. Jeg har engang fået at vide, at halsbåndet skal strammes så meget så det faste del slutter tæt til halsen, men ikke kan kvæle hunden. Denne type er den jeg selv bruger til mine hunde. De passer perfekt til en collie, da det kan indstilles, så det strammer til hvis de trækker, men er løst når de ikke trækker. Derved at det heller ikke så nemt for hundene at bakke ud af halsbåndet.

 

Pig- og stødhalsbånd, er bestemt ikke noget man ikke bør bruge og slet ikke til en collie.  Stødhalsbånd er ulovlige iflg. dyreværnsloven, men pighalsbånd, med stumpe pigge og med pigge under 8 mm., er desværre tilladt. Det bør dog, efter min mening, ALDRIG bruges på en collie, eller andre hunde for den sags skyld!

Hvalp med halsbånd

Forskellige typer af halsbånd    Bagerst: Kvæler halsbånd og et fast halsbånd                                Forest: 3 forskellige typer af halv-kvæler halsbånd

Typer af hundeseler

Der findes naturligvis også mange forskellige seler, og der må man prøve sig frem for at finde ud af hvad der passer til en selv og til ens hund. Husk at hunden skal have selen på mange gange hver dag, så den skal være nemt at tage af og på! Det kan også være en fordel at kunne indstille den på forskellige måde, så den kommer til at passe godt til hunde. Det kan derudover være en god ide først at købe selen, når man har hunden, så man kan prøve den på…eller måske kan opdrætteren anbefale en god en!

 

Her er nogle eksempler på forskellige seler.

·         H-seler

·         X el.Y-seler

·         Gå-pænt seler

·         Træk-seler

 

H-Selen, er en rigtig god sele til en hundehvalp. Den spændes rundt om hunden krop for og bag, så man fordeler trækket over brystet og forbenene. Selen består at 2 runde dele, en der går rundt om halsen og en der går rundt om brystet. De to bliver så typisk holdt sammen af 1-2 stropper. Man sætter den på ved at den forreste del sættes rundt om hovedet, så løftes det ene ben under stroppen og så lukkes selen enten i den ene side eller i begge sider.

 

X-seler, sidder som et X over hundens bryst og giver et mere koncentreret træk på hundens bryst. X'et på ryggen gør også, at selen ikke drejer om på siden, og derved giver et skævt træk. Selen kan også kaldes en Y-sele, da den under hundens bug og forfra ligner et Y. Den kan have enten et X eller et Y over ryggen, men begge danner et Y under bugen. Selen er nem at sætte på hunde og god at bruge til voksne hunde som har lært at gå pænt.

 

Gå-pænt seler/grimer, der findes forskellige seler/grimer, men fælles for dem er, at de er ubehagelige for hundene og bør kun bruge, hvis man har nogle specifikke problemer. Man kan med fordel bruge dem i en mindre periode som et træningsredskab, mens man f.eks. lærer hunden at gå pænt i snor. Men man bør i løbet af nogle måneder kunne tage selen/grimen af, og hvis man ikke kan det, så træner man enten forkert eller for lidt.

 

Selen kan også bruges, hvis hunden normalt går pænt, men f.eks. er aggressiv over for andre hunde og derfor laver udfald mod andre hunde. Men det bør man så også træne på!

 

Personligt ville jeg dog ikke bruge sådan nogle, men omvendt så kender jeg heller ikke så meget til dem!

 

Ginger med en H-sele            X-Y Sele, set forfra                              X-sele, set ovenfra

 

 

H-sele og X-sele                 T-seler, 2 forskellige udgave

 

Fordele og ulemper

Der kan selvfølgelig være flere fordele og ulemper ved både det ene og det andet. Men her er lidt at det jeg er kommet frem

til:

 

Halsbånd?

Halsbånd er nemmere at ”styre” hunden i. Når jeg f.eks. træner lydighed, så er det nemmere med halsbånd, da jeg føler, at jeg har bedre styr og føling med min hunde og bedre kan hjælpe dem i forskellige øvelser. Ikke at hunden selvfølgelig skal trænes ved at trække den rundt, da vi jo selvfølgelig bruger positive træningsmetoder, men de fleste seler fæstnes midt på ryggen og det giver en anden fornemmelse for hundene…synes jeg.

 

 

Mine voksne hunde bruger jeg altid halsbånd på, når jeg går tur. De har jo lært, at man ikke må trække. En stor ulempe ved halsbånd er nemlig, at mange hunde får nakke/rygskader pga. træk eller ryk i linene. Anders Hallgren lavede på et tidspunkt en undersøgelse og det viste sig at 91 % af de hunde, der havde været udsat for ryk i linen eller selv trak og sprang ud i linen, havde nakke- og/eller rygskader. Det kan dog hjælpe lidt at bruge brede halsbånd som dækker 2-3 halshvirvler.

 

Seler?

H-selen er den bedste for hvalpenes led, hvirvler og knogler, da den er bedst når der sker bratte stop og utilsigtede ryk, da de jo ikke kan gå pænt i snor. Man kan så med fordel skrift til f.eks. Y-selen når hunden blive lidt større.

Men husk at hundene jo stadig skal lære at gå pænt uden at trække!! Så ikke noget med at hvile på laurbærrene, for det skader det jo ikke kun hunden, for det kommer til at skade jer senere hen. En lille hvalp der trækker betyder ikke så meget..hvis den bare har sele på, men når den bliver større, så får hundeføreren også nemt problemer med skuldre og ryg, hvis de hver dag flere gange om dagen går helt skævt pga. en hund som trækker eller lave kraftige ryk.

En anden fordel ved en sele er, at en lille hvalp ikke så nemt kan komme til at bakke ud af en sele, som de kan med et halsbånd. Det var en ting som var meget vigtig for mig, da jeg sidst fik hvalp. For jeg tør slet ikke tænke tanken om sådan et lille pus på afveje!

Ulempen er så at de fleste hægtes på, ca. på midten af ryggen, og kan give lidt mindre styring af hunde, men så må man jo bare i gang med at lokke hvalpen i den rigtige retningJ

 

Konklusionen

Jeg valgte at bruge en H-sele til min hvalp, da vi gik ture i starten, og mens jeg lærte hende at gå pænt i snor. Da hun blev lidt mere fornuftig, så blev selen byttet ud med et halv-kvæler halsbånd, når vi var til træning. Nu hvor hun mere eller mindre er blevet en stor og fornuftig collie-pige, så bruger jeg stort set kun halv-kvæler halsbånd.

 

Husk det kan tit være en god ide at købe 2 navnskilte med det samme, for så har man både til selen og til halsbåndet!

 

Der findes jo et hav af forskellige halsbånd og selen og i sidste ende handler det jo om at finde det der lige passer til jer, både hund og fører!

 

Hvalp med T-sele                         Hvalp med en H-sele forfra          

  Hvalp med en H-sele, set fra siden

 

 

 

Tilbage til forsiden