Alarmeringsøvelse den 28. januar 2009
Så gik telefonkæden i gang!!! Mai-Ki ringede til mig og fortalte, at nu var det nu!! Aftens program stod lige pludselig på en alarmeringsøvelse!!!
Nå, jeg afbestilte maden hos min mor og far, og fik lokket min far til at tage sig lidt af lille Ginger som ikke skulle med. Jeg skulle have været til gymnastik og til HAT kursus (håndtering af tilskadekommende) om aftenen, men det skulle jeg så ikke nu.
Mobilen røg straks til opladning, mens jeg fandt hundetingene frem, og tog ca. 17 lag tøj på, for det var ret koldt. Da Vanilla stort set ikke har nogen pels for tiden, røg der tæpper over buret, og jeg smed lige et ekstra tæppe i bilen, for en sikkerhedsskyld.
Vi skulle være på en adresse i Frederiksværk kl. 16.30, men det kunne jeg ikke helt nå. Men jeg lovede at ringe til Mai-Ki når jeg kørte hjemmefra.
Jeg ankom til adressen ca. kl. 17, og vi endte med at blive 6 hunde. Vi stod og ventede på nærmere besked, da der lige pludselig kom en bil. ”Har I noget med hunde at gøre?” Ja, det måtte vi jo sige ja til. Det viste sig at være 3 figuranter, som ikke lige kunne finde vej. Vi havde lige fået instrukserne, men ventede, iflg. aftale, lige på den sidste hundefører, så vi gav hurtigt informationen videre til figuranterne og 5 min. efter kørte vi selv af sted.
Asserbohus 
Vi ankom kort efter til Asserbohus (Se billeder fra en tidligere tur her: Asserbohus) og blev modtaget af Lars Jensen og andre hundefolk fra Halsnæs. Vi fik en briefing om, at der var sket en eksplosion og at der havde været redningshold i området, og de havde taget sig af de tilskadekommende som lå frit i området. Vi fik også at vide, at man savnede 13 personer. Det tal steg dog kort efter til 16, da de sidste 3 figuranter blev gemtJ Vi fik 2 kort over områderne, og Lars Jensen fra Halsnæs redningshunde ville gerne høre, hvad vi havde tænkt os. Vi fik også at vide, at der formentlig lå en del ejendele rundt omkring, og dem skulle vi også finde.
Asserbohus har været en efterskole, ejet af Tvind, og det store hus er et kæmpe hus på 5 etager + kælder, så vi vidste, at der kunne man sagtens få flere timer til at gå. Vi var 3 hundeførere som allerede havde været ved Asserbohus, så vi blev hurtigt enige om, at det ene hold skulle tage det store hus, og det blev det hold, som ikke havde været der før.
I en virkelig situation, så ville man selvfølgelig have gjort det modsat, så man kunne drage fordel af kendskabet til huset. Men det her var en øvelse, og så ville alle få mest ud af det, hvis det var nye områder.
De første huse og figuranter
Det andet hold, som vi var på, fik alt andet, dvs. de 6-7 andre huse der var på området og alt naturområdet ind i mellem. Vi startede med at søge i nogle bygninger som lå ala en 3-længet gård. Vanilla og jeg startede i det ene hus, og de to andre gik i gang i nogle andre bygninger.
Vanilla fandt en pige, som lå inde i et skab. Hun havde en seddel om halsen, hvor der stod, at hun var bevidstløs.
Jeg kontrollerede hendes puls og vejrtrækning, og det var ok! Så jeg gik ud for at hente hjælp. En af de andre havde fundet en med et brækket lårben, så vi valgte at prioritere den bevidstløse. Vi fik hende ud af det lille skab og lagt i aflåst side leje. I mens blev der hentet en båre, og så blev hun lagt op på den.
Men så skulle hun ud!!!! Det var et lille rum, men vi fik hende bakset ud, men så stod der et spisebord. Nå, væk med det, rundt om bordet og bordet retur igen, så vi kunne komme ud i gangen for så at komme ud. Men det kunne slet ikke lade sig gøre. Hurra for Henrik (Halsnæs) for han bar hende ud, og så blev hun lagt på båren igen.
Hold da op hvor er sådan en båre dog uhåndterlig!! Både lang, bred og rigtig dum! Nå, men da hun først var kommet ud, så fik vi nogle til at bære hende hen til ventepladsen.
Så havde vi jo lige et lårbensbrud, vi også skulle have styr på. Ind i huset og gennem gange, små rum, til højre og til venstre og meget mere. Men langt om længe kom vi frem til hende igen. Jeg tænkte straks, at vi aldrig ville få hende ud den vej….belært af tidligere erfaringer, så jeg søgte en dør og vupti. Der var en dør som godt nok var låst, men op med den, og så skulle vi bare have hende på båren og ud. Men igen var hun næsten umulig at komme ind til, for det var et meget smalt rum, så der var næsten ingen plads. Men det lykkes til sidst.
Bagefter blev der fundet 2 mere i det hus, hvor vi fandt den første bevidstløse. I huset med personen med lårbensbrud, blev der fundet en mere som var chokeret, som vi fik sendt direkte til ventepladsen. Bagefter meldte vi, hvor vi var stødt på låste døre og hvilke huse der var eftersøgt. ”Det vil sige, at vi godt kan sætte en bulldozer på huset nu?” blev vi spurgt!! Øhhh! Jaaa!! Sagde vi lidt tøvende. For hvad hvis vi tog fejl? Men vi havde jo søgt alt igennem. Men det satte lige et par tanker i gang!!
De næste 3 huse
Vi gik til det næste område med bygninger, og der var en lang bygning i en etage og ned for enden af den, var der også en lang bygning og i mellem dem lå der en bygning i 2 etager. Vi tog en bygning hver, og Stine fandt hurtigt en figurant som lå oven på en reol som nok var 2 meter høj….og det var han også….mindst! Og vægten vil jeg slet ikke komme ind på……men jeg kan sige, at vi var 3 piger på holdet!!! Heldigvis kunne nogle Halsnæs hundefolk, godt hjælpe os en lille smule.
Ham på skabet havde nakkeproblemer, ondt i ryggen og var helt konfus. Øhhh Hvad gør vi lige ved det!! Nå, jeg startede med at hente et par stiger, så vi kunne nå op til ham. Vi havde ingen halskraver, så vi måtte improvisere og rullede et tæppe og brugte det. Han var for øvrigt en rigtig god figurant, han vrøvlede om alt muligt, og mente ikke, at han var kommet noget til. Så vi måtte hele tiden være efter ham, så han ikke bare rejste sig. Til sidst var vi dog overbevidste om, at bygningen var ved at styrte ned, så han måtte selv kravle ned, for det er jo liv før førlighed. Da han var nede, så blev han lagt på båren…..Øh han skulle jo bæres ud og hen til ventepladsen!! Henrik (Halsnæs) tog fodenden, og Mai-Ki og jeg tog i hver sin side ved hovedet. En-to-tre LØFT…..hold da helt op!! Vi kunne næsten ikke løfte ham!! Men vi fik da bakset ham ud af lokalet, og så blev han dog sat ned, så snart han var i sikkerhed!
Det var ren optræning af muskler for de næste par dage havde jeg ondt i arme og lår!
Nå, men vi skulle videre, Mai-Ki runderede bygningen i midten, og uden for nede i et hul (et lille rum, måske noget brønd), med en træplade over fandt hun også en. Han var bevidstløs og næsten ikke til at komme til. Mai-Ki kontrollerede ham og fik ham heldigvis ved så meget bevidsthed, at han kunne kravle op. Han nået dog lige at mumle noget om, at han vist havde behov for mund-til-mundJ Ja, den er god med dig!
Bagefter blev resten af bygningen kontrolleret for åbne døre og Mai-Ki meddelte Lars, at man ikke kunne komme ind der. NÅ, sagde Lars! Hmmm, måske vi skulle checke igen? Hen for at checke vinduer og døre og også vinduerne på første sal, og vupti der var et åbent vindue. Vi fandt en stige, og så kravlede Mai-Ki op og rendte gennem huset og ned til 1.sal, hvor hun åbnede døren, så vi kunne komme ind.
På første sal blev der fundet en i chok, og hun blev fulgt til ventepladsen, i mens fandt Stine en i stuen, med et brækket håndled og chok, tror jeg nok.
I den bagerste bygning, var der en åben dør, og der fandt Vanilla en som var bevidstløs. Hun kom dog meget hurtigt til sig selv, for hun frøs rigtig meget, så hun ville gerne selv gå til ventepladsen, og det fik hun selvfølgelig lov til.
Det sidste område
Så gik vi alle tre til det sidste område, hvor der var endnu en lang bygning, hvor vi til sidst fandt en åben dør. Vanilla og jeg tog områderne rundt omkring bygningen og Vanilla fandt ret hurtigt en lille børste, og jeg skulle lige til at sige noget til hende for at få hende væk fra den. Da jeg kom i tanke om, at vi jo også skulle kikke efter ting, og en børste…..det er nok en ting?? Kort tid efter fandt hun en mao-sko, og jeg var lidt i tvivl, om den var med i øvelsen. Jeg tog den og kikkede lidt på den. Den virkede lidt våd, så måske var den ikke med?? Vupti så sprang Vanilla op og tog den ud af min hånd, og så fik den lige en flyvetur. Jeg tænkte, at efter sådan en flyvetur, så måtte den altså være en genstand der hørte med, og det var det heldigvis ogsåJ
Imens fandt de en inde i huset som sad i et stort nærmest tomt lokale. Her kan der da ikke være nogen, vel???? Jo, for Leica løb ind i lokale og lige pludselig gøede hun, mens hun kikkede op. Der på en plade på bjælkerne sad en stakkels figurant og frøs!! Jeg tror vist, at han var chokeret og mens de andre talte og beroligede ham, så hentede jeg nogle stiger. Vi satte stigerne sammen og fik ham ned!
Leica havde også reageret i en gang, så vi tog stigerne der ud og Mai-Ki kravlede op for, at kontrollere om Leica havde ret i, at der var noget, eller om færten måske kom fra den anden figurant i det andet rum?? Det gjorde den ikke for der sad dagens sidste figurant!! Så det blev altså Mai-Ki som fandt den sidste figurant, dog med hjælp fra LeicaJ
Det viste sig, at der var 12 figuranter i vores områder og kun 4 i det store hus, hvor de andre søgte. Men det kunne vi jo ikke vide.
Lars fortalte, at selvom vi havde fundet nogle af genstandene, så var det ikke alle, men det var jo heller ikke det vigtigste, for det er jo altid vigtigere at finde menneskerne frem for tingene.
Klokken 20:00 sad vi alle i bilerne på vej til Hundested Brandstation, hvor vi skulle spise. Menuen lød på Lasagne og hold da op, hvor vi trængte til det!!
Tak for en super god øvelse, i et super område. Det var meget spændende og lærerigt. Så bare vent. En dag så ringer telefonen og så…………J
Se videoen fra Fjord TV
