Lavinehunde kursus i Østrig 2012
(Winterlehrgang des SVÖ)
2. januar, Turens begyndelse
Turen startede den 1. januar 2012 kl. 18, hvor vi begyndte turen med Østrig og lavinehundekurset!
Ja, egentlig begyndte det jo for lang tid siden, da vi startede med at snakke om kurset, og jeg tænkte, at det kunne da være rigtig sjovt at prøve!
Jeg valgte at tage Vanilla på 8½ år med, da Ginger jo desværre har været halt på det ene forben.
Så jeg var rigtig spændt på hvad Vanilla ville sige til det her, for jeg har jo egentlig ikke trænet med hende i lang tid. Men mere om det senere!
Vi kørte altså om aftenen og natten, og det er altså en lang tur. Vi var først fremme i Hohentauern omkring ved middagstid den 2. januar. Ingen af vores GPS’er kunne finde den nøjagtige adresse, så ind til turistinformationen og spørge. Vi fik heldigvis et kort og fik at vide, at vi skulle helt op af bjerget, og de mente ikke, at vi kunne køre derop uden snekæder! Vi havde heldigvis lige prøvet dem om formiddagen den 1. januar, så mens Kirsten sad i bilen…parat hvis bilen skulle skride, så satte jeg snekæderne på. Vupti vupti, så var det klaret. Så var det bare stille og roligt at køre op af bjerget…og uden om skiløberne og alle dem på kælk.
Så ankom vi til Edelrautehütte, og så var det bare med at komme i gang med at få tømt bilen! Hold da op hvor vi slæbte…op på vores værelse som havde plads til 8 hunde og hundeførere! I midten af værelset var der hundeburet hvor hver anden vendte mod den ene siden og hver andet vendte mod den anden side! Vi var dog ikke så mange der skulle overnatte der, så der var plads nok.
Vi blev budt hjertelig velkommen og blev straks budt på lidt godt til halsen!
Efter en tur med hundene, så nuppede vi lige en lur for det var en lang tur, hvor vi skiftes til at køre, så vi hver især kørte 2 timer og fik så 2 timers pause, hvor man lige kunne slappe lidt af!
3. januar, 1. kursus dag
Dagen startede med morgenmad kl. 8, og kl. 9 skulle vi mødes udenfor klar til at tage ud i sneen.
Efter at have fjernet sne omkring et skjul, så lavede vi nærmest en sti, så hundene nemmere kunne løbe der…uden at forsvinde helt i sneen.
Vi startede med at en holdt vores hunde, og så løb vi hen i skjulet! Bagefter løb vi hen i skjulet sammen med en figurant, og så var det figuranten der gav hunden belønningen. Så fik hundene en tur med en fremmede figurant og bagefter blev skjulet dækket lidt med til sne og til sidst helt lukket af sne! På den måde blev hundene stille og roligt introduceret til lavinehundetræningen.
Vores instruktør Rolf Hausermann???? var meget opmærksom på hundene, så vi ikke gik længere end de kunne klare!
Vanilla fik selvfølgelig en tur, og hun kom hurtigt hen til mig, gøede og fik belønningen. Næste tur var med fremmed figurant og mig. Jeg sad bagerst i skjulet, og Vanilla løb hurtigt ind og gøede af figuranten uden overhovedet at se mig! Så fik hun et tur med figurant og det gik super godt! Så blev åbningen dækket med lidt sne og hun kom frem, gøede og kravlede ind til figuranten med logrende hale. Til sidst blev åbningen helt dækket og Vanilla løb frem og stod udenfor og gøede og fik så gravet et lille hul og efter lidt tid fik hun mast sig ind gennem den lille åbning og helt ind til figuranten.
Hold da helt op hvor Vanilla overraskede mig…hun var bare super god og bare så glad! Hun løb så godt hun kunne i sneen og havde en fin halsgivning ved figuranterne.
Jeg tror, at hun også nyder at være af sted kun med migJ
Når hun ikke var på, så fik hun sin overall med fleece foer på, og havde et underlag at ligge på! Hun er nemlig i fæld og har smidt en stor del af underulden.
Bagefter var vi ude og køre med snescooter. Han startede med at køre stille og roligt for, at se hvordan hun tog det, og så var det bare ned af bakken, rundt en tur og fuld gas op af bakken igen! Hold da op det var bare med at holde fast på både hund og snescooter! Vanilla tog det super godt, og var klar så snart hun kom af. Senere fik vi en tur mere, for vi fik at vide at til prøven skal hunden starte i grundstilling, op i snescooteren og ud og køre en tur, og så bagefter ud af snescooteren og så i grundstilling igen. Og det måtte vi jo lige prøve!
Hundene fik et par ture mere i skjulet inden det blev tid til frokost!
Senere dækkede vi det ene skjul til igen og gik til et andet skjul. Det klarede Vanilla også rigtig godt, og hun kravlede hver gang ind gennem hullet til figuranten.
Så gravede vi et skjul mere frem og snescooteren lavede lidt spor mellem de 2 skjul. Så skulle vi sende hundene mod det første, og når hunden havde fundet figuranten, så ”løb” figuranten til det andet skjul, og så skulle hunden efter. Vanilla løb fint til det første og brød ind til figuranten og gav hals. Så gik turen med det andet, og jeg kom desværre til at træde på hendes hale, da jeg gik med hende frem, så det blev lidt rodet. Men hun blev sendt af sted igen og fik øje på Rolf, som stod lidt væk fra det andet skjul, så ham løb hun mod, og han gik så mod skjulet og så Vanilla fandt figurantenJ
Rolf sagde på et tidspunkt under træningen i dag, at det jo ikke var så vigtigt hvilket niveau hundene var på. Det vigtigste var, at der hele tiden skete en udvikling, så de blev bedre og bedre!
Vanilla var godt nok træt til sidst, hun lå på underlaget, lænet op af min taske og havde små øjne.
Men da jeg kom over, så kom hun alligevel op på benene og så lavede hun lige lidt ballade, så helt død var hun da ikkeJ Men godt at hun kan slappe af i pauserne.
Det er godt nok noget der trækker tænder ud! Jeg er sikker på at i nat, så er der bestemt ro i burene….og i vores senge…for det er vist ikke kun hundene som er trætte! Jeg ved, at jeg kommer til at sove rigtigt godt, specielt med tanke på hvor god Vanilla har været i dagJ
Det er hårdt at gå i sneen, specielt fordi man synker i hele tiden. En gang forsvandt hele mit ben ned i sneen! En anden ting som gør det hårdt er, at vi er ca. 1.740 meter oppe…så man skal næsten intet lave før man puster som en blæsebælg! Jeg synes faktisk ikke, at Vanilla bliver så forpustet som jeg….men det er måske svære at se på hende?
4. januar, Vanilla hostede hele natten
Øv!!! Vanilla har hostet flere gange i nat! Sådan en rigtig tør hoste! Så føler man sig lige pludselig meget langt hjemmefra! Kunne det være kennelhoste, lungeorm eller???
Men de fleste vi snakkede med mente, at det var pga. den tørre luft og den tynde luft. Derudover så er det også rigtig skidt, hvis hun oven i det spiser sne. Det har hun nu ikke gjort så meget som hjemme, men lidt har hun da spist! I lokalet, hvor vi sover, er der også en meget tør og kedelig luft, og det hjælper ikke på sagen!
En som var gift med en dyrlæge kikkede hende i munden og mente hun havde en infektion i halsen og skulle have antibiotika! Øhhh hvor finder man så lige det!
Nå, men vi delte også værelse med Jennifer og hun arbejdede hos en dyrlæge, og hun havde lige et lille hus apotek med! Hun kikkede på Vanilla og mente ikke, at halsen var så slem, men hun kom straks med nogle dråber Novalgin, som skulle være godt for hendes bevægelse, og hvis hun fik ondt i bevægeapparatet. De smagte ikke godt, så de blev hældt ned i halsen på hende! Så fik hun noget antibiotika for hosten, og så må vi se hvordan det går i morgen.
Derudover fik jeg også 5 breve med urte-the, med fennikel, anis og krümmel hmmmm, det sidste ved jeg ikke lige hvad er, men det finder jeg ud når jeg kommer hjem. Vanilla (og os andre) skal have en masse væske, fordi luften er så tør, så hundene (og vi) har bestemt fået for lidt i de første dage. Vanilla var nu ikke meget for at drikke/spise varm urtethe over hendes mad i starten, men jeg håber, at det bliver bedre!
Så Vanillas kur er nu varm urtethe over maden, da det skulle være godt for halsen, antibiotika, og homøopatiske dråber. Derudover hænger jeg et vådt håndklæde foran lågen i hendes bur. Så flyttede jeg også til den anden side af burene, for så kommer hun op til mig og sover på et tæppe om natten, så jeg bedre kan holde styr på hende! Derudover skal vi lufte ud tit, så der kommer noget frisk luft ind. Så op et par gange om natten og lufte lidt ud, så luften ikke er så dårlig!
Vi ringede faktisk til en dyrlæge, men de lokale sagde, at det tog ca. 1 time, og jeg er sikker på, at det ville tage os meget længere tid! Vejen ned at bjerget er meget stejl og helt dækket af ren sne, så man kan kun køre med snekæder og med vores meget begrænsede kendskab til kørsel på den slags veje, så synes jeg altså ikke, at det var så sjovt! Så jeg håber at Vanilla bliver bedre og kan undgå en dyrlæge! Derudover blev vejret dårligere og dårligere, med en masse sne og storm!
Vanilla fik en enkelt tur om formiddagen, hvor hun først skulle løbe til et tomt skjul og så videre til et andet skju,l hvor der sad en figurant! Vanilla er jo ikke den hurtigste hund, og hun blev lidt frustreret over, at der ikke var nogen figurant. Men jeg sendte hende videre, og så fik hun færten og arbejdede sig tættere og tættere på figuranten. Hun gav fin hals og gravede sig ind til figuranten! Dygtig pige! Så blev hun pakket sammen og kom tilbage til værelset, for hun skulle ikke ligge ude i sneen.
Hun blev hjemme om eftermiddagen, da vejret jo var blevet væsentlig værre, og hun skulle bestemt ikke ud i snestormen!
Om aftenen hørte vi et foredrag om bjergredningshunde her i Østrig! De arbejder både om sommeren og om vinteren! Han fortalte bl.a. at i en lavine, så er de 10 første minutter de vigtigste for overlevelse. Og på den tid kan bjergredningshundene ikke nå frem, så det vigtigste er hurtig hjælp fra venner.
5. januar
Vanilla har kun hostet en gang i nat og slet ikke så meget som natten førJ Så jeg luftede lige ud midt om natten, så vi lige kunne få lidt frisk luft ind på værelset!
Vanilla synes bestemt, at det var en god ide at komme op hos mig. Pudsigt nok bekymrede jeg mig hjemmefra mest over kulden, og så virker det faktisk som om hun har det for varmt i buret…men hun ligger også på et par gode varme tæpper. Hjemme er hun jo vant til at flytte sig mange gange i løbet af natten og ligger tit på det bare gulv. Men i nat flyttede hun sig flere gange og kunne nok bedre regulere varmen, fordi hun ikke var bundet til at ligge mere eller mindre på det samme sted i buret…på tykke tæpper!
Fra morgenstunden blev hun inde på værelset, for jeg ville ikke have, at hun skal ligge ude og fryse, men vi fik at vide, at vi skulle gå ned på parkeringspladsen og trænede lydighed/færdighed. Hold da op Vanilla var i rigtig fjolle humør og angreb alu-underlaget, som jeg havde med. Lydigheden gik super godt, hun gik faktisk bedre end forventet. Vi prøvede også lige alé-banen, og der løb hun ud til en taske i stedet for en kegle. Og da jeg ikke lige havde 3 borde hun kunne hoppe op på, så lagde jeg 2 vanter og en uldsok ud. Hun løb super flot ud til ”keglen” og videre ud til første vante greb den og kastede den op i luften…før hun hørte min stå kommando! Videre til næste og det samme gentog sig, og det gjorde det selvfølgelig også ved tredjeJ Bølle…men hun er nu altså alligevel meget dejlig og glad!
Så ville jeg sætte hende tilbage på værelset og begyndte opstigningen af bjerget! Der er ca. 500 m. fra parkeringspladsen, og jeg har endnu ikke taget turen uden flere pauser, hvor jeg bare står og hiver efter vejretJ Jeg har godt nok stadig ikke vænnet mig til den tynde luft heroppe. Det går fint ned til parkeringspladsen, men så snart man anstrenger sig en lille smule, så går det galtJ Nå, måske man skulle motionere lidt mere når man kommer hjemJ
Nå, men på vej op fik jeg at vide, at jeg skulle vente. Der var lagt en figurant i et nyt område i nogle helt nye skjul. Vanilla er egentlig tilmeldt en E prøve, men der var en del mere sne på end der er til den prøve, fik jeg at vide.
Så jeg sendte Vanilla af sted og der var nu ikke så meget fart på gennem alt sneen. Hun løb forbi et tomt skjul først, før hun kom til det rigtige. Men så snart hun fik færten af figuranten, så kom der mere fart på, og hun gav fint hals ved figuranten og begyndte at grave sig ind til figuranten. Så fik jeg lige, at vide at jeg skulle have markeret til ”dommeren” at hun havde fundet en figurant….øh jeg var ikke lige klar over, at det var en prøve prøve! Nå, men det skal jeg nok huske næste gang!
Så røg Vanilla tilbage på værelset, så hun lige kunne blive varm igen. Der var nærmest snestorm udenfor, rigtig meget vind og sneen kom bare ind alle vegne! Det er helt sikkert ikke godt for hende, at ligge ude i den kulde!
Senere fik hun en tur mere, men der var hun ikke helt så ivrig for at komme ned i hullet til figuranten, men hun plejer også at køre på godbidder, og begge gange i dag har hun fået legetøj, så det er bestemt ikke helt så motiverende for hende. Så i morgen skal hun have godbidder!
Dernæst så er hun jo ikke helt på toppen, så det er okay, hvis hun yder det allerbedste!
Om aftenen hørte vi lidt om forskellene på ÖPV og IRO programmet! Det hele foregår selvfølgelig på tysk. Og så godt er mit tyske heller ikke! Jeg forstår dog en del, men nu tales der jo også mere østrig-tysk, som jeg jo slet ikke er vant til. Men det bliver dog bedre og bedre!
6. januar, Spurgehen, pieps og snescooter
I dag arbejdede vi i samme område som i går og jeg startede som figurant. Puha, der var faldet rigtig meget sne i nat, og det er så anstrengende at gå i alt den sne! Og så i den tynde luft!
På et tidspunkt fik jeg en pieps i hånden, og så skulle jeg finde den anden. Øh lidt svært helt uden forklaring på, hvordan den virkede, og viste det sig at der faktisk lå to, så det var ikke helt til at hitte ud af, men så fik jeg heldigvis instruktion, og vi fandt den ene pieps!
I dag gik vi ud i området og skulle sende hunden videre derfra og ud og søge. Vanilla travede gennem den høje sne og kom til første skjul men der var ikke nogen, så jeg sendte hende videre. Hun gik lidt tøvende af sted, men hun arbejdede godt, da hun kom nærmere og fik færten af figuranten. Man kan godt mærke, at hun tager det stille og roligt i den høje sne og det er vel også i orden, når man nærmer sig de 9 år, og egentlig ikke har trænet meget i de sidste godt 2 år.
Så prøvede vi ”Spurgehen” hvor man, til prøven, starter med hunden på plads, og så skal den på kommando gå bag en og skal så bliver der omme, mens man går gennem sneen med snesko på! Det klarede Vanilla bare med det samme. Det havde jeg nu også forventet! Hun er nemlig lidt mageligt anlagt, så det var helt naturligt, at hun ville gå bag mig, for der var sneen jo trådt lidt ned.
Jeg startede med at øve på det uden, at hun skulle på plads først, og det gik med det samme super godt. Så tilføjede jeg plads portionen før og efter, og så var den øvelse på pladsJ Hun er altså bare lynhurtigt til at lære den slags nye ting.
Om eftermiddagen fik Vanilla en rigtig motivationstur. Hullet var efterhånden ret dybt, så det blev ikke dækket til, men hun så figuranten forsvinde, og så spurtede hun af sted og vupti, så stod hun nede i skjulet hos figuranten. Hun får for øvrigt rigtig meget ros, for hendes hurtige og vedholdende halsgivning.
Bagefter så hun figuranten løbe til det fjerneste skjul, og så blev hullet dækket til med sne. Hold da op der kom fart på hende. Det var lige det hun havde brug for nu! SuperJ
Dagen sluttede med, at vi trænede lydighed/færdighed i nærheden af hotellet….i sneen. Vanilla gik lidt fri ved fod og vi øvede alé banen, hvor keglen og bordene var skiftet ud med tasker.
Vi øvede også lige bæreøvelsen, hvor jeg skal have Vanilla op på et bord og skal så bære hende 10 meter hen til en anden, som så skal overtage hende og bære hende 10 meter mere. Hun skal så blive stående til, at jeg kalder på hende. Det gik super fint, for Gerd fik lige lidt godbidder til hendeJ
Vi fik endnu en tur bag på snescooteren. Hunden på plads først, så satte vi os op i ”slæden” og køre en tur rundt. Bagefter skal man gå ud af scooteren og hunden skal på plads igen! Ingen problemer…det skal Vanilla nok klare!
7. januar, prøvedagen
Hmm, ja jeg troede da, at det skulle være prøvedagen, og det blev det også for de andre…men ikke for VanillaL
Jeg var oppe med hende 3 gange om natten, for hun havde fået dårlig mave….rigtig dårlig mave. Der var ingen ting da jeg gik i seng om aftenen…men det kom der!
Desværre var der lige flyttet 3 hunde mere ind i værelset, og når vi går forbi de 2 låger så skælder de voldsomt ud!
Da jeg skulle ud med Vanilla ca. kl. 12.30, så gik jeg forbi i mørket, og det blev et værre spektakel. Nå, så var alle da vågne!
De næste par gange bar jeg Vanilla i mørket, og så kom hun ned, da vi kom uden for døren, for hun syntes heller ikke, at det var sjovt at gå forbi hundene!
Men vi skulle jo have været til prøve, men hundene skal ligge i ca. 5 minutter, mens en anden hund går de forskellige lydighedsmomenter! Dvs. ca. 5 minutter i sneen. Det ville være fuldstændig vanvittigt at ligge en hund med så dårlig mave i sneen i så lang tid. ØvL De andre momenter kunne hun sikkert godt have klaret…men ikke kulden.
Derudover så har der været et elendigt vejr fra onsdag og frem til i dag. En masse sne og nogle gigantiske snefyldte vindpust, så man bare må vende ryggen til, mens det stod på! Så det endte med at Vanilla fik lov til at blive inde, og så gik jeg tur med hende hver 2.-3. time. Vi tog bl.a. en tur ned til parkeringspladsen, for vi skulle lige hente noget i bilen. Bilen var nærmest forsvundet i sne! Hmm det skal nok blive spændende at pakke bil i morgen og at køre ned af bjerget.
Da vi ankom kørte vi helt op til hotellet, men kørte så bagefter bilen ned på den store parkeringsplads 500 meter væk/ned. Men vi fik at vide i dag, at det krævede en erfaren kører at køre herop når der er så meget sne…selv om der var ryddet sne! Så alt vores bagage bliver kørt ned at snescooteren i morgen! Det skal nok blive sjovt, når alle skal af sted!
Der er for øvrigt mange der kælker ned af bjerget og turen er 6-7 km. Et par af hundeførerne tog kælketuren og blev så hentet af snescooteren, så de kunne nå tilbage til aftensmaden. Det skulle man lige være opmærksom på når man lufter hunden, for ellers kunne man blive kørt ned af kælke eller skiløbere.
Jeg blev inde hos Vanilla om formiddagen og gik et par små ture med hende. Hen mod middagstid gik jeg ned til de andre for at høre, hvordan det var gået! Indtil videre godtJ
Efter frokost fik Vanilla endnu en tur, og så gik jeg ud og så lige den sidste hunde på lavinesøget! Derefter var der lydighed/færdighed, og det blev jeg så og så! Men det blev godt nok koldt til sidst, når man bare står stille! Jeg tog også en masse billeder men i snevejr, så skal man være heldig for at få gode billeder, men nu må vi se!
Hen på eftermiddagen og lige efter aftensmaden var jeg ude med Vanilla, og der gik det fint. Så nu krydser vi fingre for, at hun er ved at være ovenpå igen. Jeg glæder mig godt nok til at komme hjem igen, for det er altså nemmere når man har en syg hund! Hun virker heldigvis frisk i humøret, så det håber jeg bliver ved. Jeg er dog lidt bekymret over, at hun ikke drikker nok! Jeg fik jo en masse væske i hende ved at hælde vand i maden, men nu faster hun jo. Og jeg synes altså ikke, at hun drikker særlig meget!
Jeg synes godt nok, at Vanilla har været uheldig på denne tur! Men sådan er det jo tid, når man først har fået raget noget til sig, så ryger immunsystemet og så kommer der mere til.
Det gik super godt til prøverne i dag. Alle bestod både E og A prøverneJ
Øv, altså det ville jeg også gerne have prøvet…og bestået! Men Vanillas helbred er trods alt vigtigere end en prøve!
Vi fik pakket lidt, så der ikke er så meget vi skal pakke i morgen! Programmet i morgen er lidt træning indtil frokost tid og efter frokost, så går turen hjemad….en lang tur hjemad.
8. januar, Sidste dag
Her til morgen startede vi med at få pakket vores ting og så fik vi fra morgenstunden kørt vores ting ned til bilen, så vi kunne få pakket den!
Vi skulle dog lige starte med at grave bilen fri, da den nærmest var forsvundet i sneen!
Efter vi havde pakket bilen, så hentede jeg Vanilla og hun fik lige en motiveringstur i sneen. En figurant løb væk og sprang ned i skjulet som så blev dækket til at sne. Vanilla var bare klar og løb hen og begyndte straks, at gø og gravede sig ind til figuranten. Dejlig afslutning på en rigtig god uge!
Da vi skulle til at gå ned til bilen, så fik Vanilla øje på Kirsten, Kellogs og Barco som gik foran. Og hun blev bare så glad…jeg tror faktisk godt at hun vidste at nu gik turen hjemad og hun skulle nok sørge for at komme medJ
Turen hjem var lang, men gik fint. Vanilla drak fint på turen hjem, og vi fik begge en lille lur ombord på færgen til DK.
2 pinde som markerer skjulene. Jo, det er så vores bil!
