Vanillas fødsel 2008
Da Vanilla skulle føde sin hvalpe hos Winnie W. Ørngreen fra Kennel Lassie, så var vi på besøg weekenden før forventet fødsel og tilbragte noget tid i ”Fødestuen”. Vanilla følte sig 100% hjemme og lagde sig straks til at sove helt ligeglade med, at hun kunne høre de andre hunde i resten af huset. Fedt!!
Det skal lige siges, at årsagen til, at Vanilla skulle føde sin hvalpe hos Winnie, var at hun havde tilbudt det, da det ellers ikke kunne lade sig gøre hjemme hos mig.1.000 tak for det.
Årsagen til at jeg gerne ville prøve at have hvalpe var, at jeg meget gerne ville have en tæve efter Vanilla, og med Winnies hjælp kunne det så lade sig gøre.
Dernæst skal det også siges at Vanilla går fantastisk sammen med Winnies hunde, da hun glider lige ind i flokken, så jeg vidste, at det ikke ville give problemer. Ellers havde det heller ikke kunnet lade sig gøre, og jeg ville heller ikke have ladet hende føde et sted, hvor hun ikke følte sig 100% tryg.
Fødselstidspunkt
Da vi havde fået tage blodprøve af Vanilla, så var vi ret sikre på, hvornår hun skulle parres, og hvornår hun skulle føde hvalpene. Men det havde vi bare glemt at fortælle Vanilla.
Jeg var også begyndt at tage hendes temperatur, selvom jeg havde fået at vide, at det sagtens kan snyde. Men jeg tænkte, at det vel kunne give mig en fornemmelse af, at det nærmede sig. Men jeg skulle blive klogere.
Fødsel
Tirsdag aften, da jeg gik i seng, bad Vanilla gentagende gange om at komme ud i haven, og jeg tænkte på om hun måske havde dårlig mave? Men lige pludselig så jeg en trækning ned over ryggen. Det var en VE!!!!
Det skal lige siges, at hun først skulle føde i weekenden. Så der var jo rigeligt med tid…..troede jeg. Da jeg kikkede hende bagi, stak der en lille hale ud, og i løbet at ganske kort tid blev 1. hvalp født…..Desværre var den død! Jeg forsøgte at få liv i den men forgæves.
Så skulle der tages en beslutning. Skulle jeg blive og lade hende føde hjemme, eller skulle vi tage chancen og køre af sted???? Hvis den første hvalp havde været levende så havde beslutningen været nem, for så kunne jeg ikke køre. Men hvalpene var jo for små til at blive født, og havde måske en større chance med en erfaren opdrætter med på råd. Så jeg kørte af sted ved 1 tiden om natten mellem tirsdag og onsdag.
Da vi havde kørt et stykke tid, fik Vanilla veer igen. Jeg skyndte mig ind til siden og hjalp Vanilla og vupti så var 2. hvalp født. Men hun havde helt styr på det, så da navlestrengen var bidt over, så røg hvalpen ind på min mave og så af sted igen.
I mellemtiden fik jeg fat i Winnie, som lige havde taget en lur, da en af hendes tæver lige havde fået hvalpe 1 ½ døgn før, og i løbet af 15 min. var jeg fremme. Ind med Vanilla og hvalpen, som stadig var i live, men var meget lille og tynd. Vanilla hoppede med det samme op i hvalpekassen og fik sin lille hvalp (en han)ned til sig. Så var der ro på i ca. 4 timer, og så fik hun veer igen, og fødte endnu en dreng. Han var endnu mindre! Senere blev endnu 2 hvalpe født med de var begge døde, og de var alle meget små.
Jeg var meget i tvivl om det havde været det rigtige at gøre at køre af sted, da det jo var frygtelig synd for Vanilla. Men med så små hvalpe, så havde de ikke haft en chance hos mig.
Hvalpene
Desværre fik Vanilla efterfølgende et ret slemt døgn, da hele oplevelsen var frygtelig stressende, både den for tidlige fødsel, køreturen, de 3 døde hvalpe mv.. Så jeg sad hos Vanilla hele tiden, da hun bestemt ikke brød sig om at være alene.
Det skal naturligvis siges, at jeg jo er alene med hende og træner meget med hende, så hun er naturligvis meget knyttet til mig, og jeg kunne give hende lidt sikkerhed, bare ved at være i rummet og sidde og nusse hende. Jeg sender i den forbindelse en kærlig tanke til min kiropraktor, for der er sikkert rigeligt at gå i gang med, når vi er færdige med hvalperietJ Det er altså svært at finde en god stilling som man kan sidde i på gulvet, i et par døgn.
Men stille og roligt begyndte hun at finde ro, og begyndte at passe på hvalpene bedre. Lige nu snorksover hun sammen med hvalpene.
Men da hvalpene var så små, så fik de sonde mad nogle gange for at give dem lidt kræfter til at kæmpe med. Og det hjalp specielt på den helt lille, som fik flere kræfter til at kæmpe for maden hos Vanilla. Så da vi kunne se det begyndte at gå fremad, så blev sondemaden straks droppet, men uden den så er jeg sikker på, at de ikke havde overlevet.
Men nu får de heldigvis masser af mælk hos Vanilla. Selv om de begge bestemt mener, at de skal drikke af den samme hane i mælkebaren, så der bliver skubbet og mast en hel del. Man skulle ellers tro, at der var pladser nok, når de kun er 2.
Men nu er der gået en uge og de små drenge er begyndt at ligne hængebugsvinJJ og ikke mindst rigtige hvalpe.
Jeg ved desværre ikke hvorfor fødslen gik i gang så tidligt, men er ret sikker på at de 3 døde hvalpe, simpelthen var for små til at overleve. Og jeg var da også ret bekymret for de overlevende, for vi kunne jo kæmpe nok så meget for dem, men hvis deres organer mv. ikke var klar til at blive født, så ville de alligevel dø.
Men nu ligger Vanilla med 2 små mirakel-drenge som bare vokser og vokser. De bliver altså svære at sælgeL Men jeg håber de får nogle dejlige familier.
Jeg havde jo sat næsen op efter en tæve til mig selv og Vanilla, men tæverne klarede det desværre ikke, så vi må vente til der en dag kommer en dejlig pige til os på anden vis.
1.000 tak til Winnie for din hjælp, råd, vejledning og enorme offervilje mht. til Vanilla, hendes hvalpe og ikke mindst mig.
I kan naturligvis følge Vanillas tvillinge-drenge, for der vil komme masser af billeder af dem og deres bedrifter her på hjemmesiden, men naturligvis også på www.lassie.dk
Nå, men jeg må hellere i gang med højt læsningen, for Winnie siger, at jeg hver dag skal læse højt for tvillingerne, og vi er allerede startet med ”Lassie vender hjem”
For øvrigt bliver deres navne:
Lassies American Express, (ham der havde så travlt, at han blev født i bilen) og
Lassies American Explorer (ham som også havde travlt med at komme ud og opleve verdenen)
