Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

Ginger, det nyeste medlem af familien

En lille ny

Ginger blev født den 1. september 2008, og før hun blev født havde jeg allerede købt en sele til hendeJ Jeg var nemlig på kursus i Tinglev, da hun blev født, og da vi kom forbi en stor hundebutik, så måtte jeg bare købe noget. Men det fortalte jeg ikke til Winnie, før jeg havde fået at vide, at der nu var kommet en flok hvalpeJ Man skulle jo nødigt spille overmodig, for tænk hvis der ikke var kommet en lille pige til mig, men det gjorde der heldigvisJ

Allerede da Vanilla kun var ca. 1 år gammel, var jeg med Winnie i Boston, USA for at hente Gingers mor, Daisy. Og mens vi var der og ikke havde hentet Daisy endnu, så snakkede vi om, hvor sjovt det kunne være, hvis jeg senere kunne få en hvalp efter Daisy. Men Vanilla skulle lige være lidt ældre.

Senere blev der dog afbrud i planerne, da jeg lige pludselig fik lyst til at få et kuld hvalpe på Vanilla. Der håbede jeg så at der kom en dejlig hundepige til mig. Desværre blev det anderledes, og de 2 levende hvalpe var begge et par dejlige drenge, så det gik desværre ikke. Ikke fordi jeg egentlig ikke ville have en hanhund, men fordi det kunne give nogle fysiske problemer, for jeg ved, at jeg til redningshundetræninge skal kunne bære min hund, og da min ryg ikke er den allerbedste, så ville jeg ikke have en større hund end Vanilla. Familiens første hund var en Sheltie han, og han var en pragtfuld hund, men det passer bare ikke lige til mig på nuværende tidspunkt.

Vi havde så snakket om at det kunne være sjovt med navnet Ginger til min nye hvalp, men så skulle det jo være et G-kuld, og kunne det lige lade sig gøre? Det kunne det så da både Aica/Cody og Daisy/Memphis kom med et par dejlige hvalpekuld. Så det måtte jo nærmest være bestemt på forhånd, at jeg skulle have en Daisy/Memhis hvalpJ

Hvilken hvalp skulle med til Frederikssund?

Der var 2 piger i kuldet og de var begge to et par dejlige hundepiger, og jeg havde rigtig svært ved at vælge. Det viser jo bare hvor ens de var, for ellers havde det været meget nemmere, men i sidste ende, var det hjertet der bestemte.

For i starten var Ginger lidt mere tilbagetrukket, ikke bange eller usikker, nok mere en langsom vågnerJ Men det gjorde, at jeg ikke havde helt den samme kontakt til hende i starten, men det vendte lige pludselig og de sidste mange gange, var det nærmest kun hende jeg så og kunne huske bagefter. Så til sidst tænkte jeg, at det bare måtte være sådan det skulle være, for hjertet kan ikke tage så meget fejlJ

 

Så 8 uger gammel så flyttede hun til Frederikssund, hjem til Vanilla og migJ

 

Jeg var dog meget spændt på, hvad Vanilla ville sige til sådan en lille hvalp…..Men jeg havde slet ikke behøvet at bekymre mig, for Vanilla tog hende til sig, med det samme. Det var lige før, at lille Ginger kunne slippe af sted med mord, uden at Vanilla sagde noget til hendeJ

Der er dog ingen tvivl om, at det er Vanilla der bestemmer i min lille flok, men de nyder hinanden og leger meget sammen. Selv når der spises kødben, så kan de ligge kun ½ meter fra hinanden og spiste.

Træning

Målet er naturligvis at Ginger også skal være redningshund på et tidspunkt, men lige nu skal hun bare have lov til at være hvalp. Vi går dog på hvalpehold, hvor vi hygger os med en masse leg og hun får trænet lidt lydighed, men kun på hyggeplan.

 

Derudover så er vi da også ved at lægge grunden til en redningshund, så hun få lov til at finde en person engang i mellem, og hun synes at det er herligt! Hun ved udmærket godt, at hun skal gø, når hun finder en person, og hun er bare så ivrig for at få lov! Så det tegner rigtig fin, men vi skal ikke nå noget, så vi tager det stille og roligt.

 

Vi træner naturligvis også spor, og det synes hun er rigtig sjovt. Vi er lige begyndt at lægge genstande på sporet, og i løbet af 5-6 genstande, så har hun mere eller mindre styr på detJ Sådan min pige!

 

Derudover så er hun en dejlig, glad og utrolig menneske-glad hundepige, som bestemt mener, at alle må da uden tvivl elske hende, for hun er jo fantastisk. Og den tro skal hun helst holde i rigtig lang tid!!

Billeder fra Ginger hvalpetid hos Kennel Lassie

 

 

Tilbage til forsiden