Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

Farum beton den 26. juni 2011

I dag gik turen til Farum beton, for jeg havde været så heldig at blive inviteret med til en omgang træning.

Da vi ankom var figuranterne allerede ved at blive lagt ud. Vi vidste selvfølgelig ikke hvor figuranterne lå, og vi fik at vide, at der også var noget med ligfært i område. Uha spændende at se hvad hundene siger til det. Det har jeg nemlig aldrig prøvet med mine hunde!

Nå, men vi havde en til at følges med os rundt, som kunne hjælpe hvis der var behov for det! Jeg lod Ginger løb lidt i starten og begyndte så at gå mere systematisk i gang! Jeg havde selvfølgelig styr på vinden, så hun blev sendt ud, så jeg var sikker på, at hun kunne få fært hvis der var nogen.

Hun arbejde rigtig fint og luntede fint omkring og var rimelig nem at styre! Meget fornuftigt at lunte omkring, for ellers havde hun ikke holdt hele vejen igennem det kæmpe store område! Faktisk havde de andre stort set samme tempo.

Ginger fandt hurtigt første figurant inde bag en masse fliser. Vi havde aftalt, at hundeførerne selv skulle belønne, så jeg måtte kante mig ind til Ginger og rose hende!

Så blev hun sendt af sted igen og efter en del afsøgning så fik hun fært ved nogle kæmpe store brosten. For at komme til figuranten skulle hun op i stenene og på vej, kom det ene bagben i lidt til skade. Så da hun kom ned, så holdt hun benet oppe, men efter lidt håndspålæggelse, så var det overstået! Sig gik hun op på den anden side og gøede af figuranten. Halsgivningen var dog ikke helt så god som ved de andre figuranter og jeg skyndte mig op og belønnede hende. Godt klaret og godt kæmpet! De andre hunde var bestemt heller ikke meget for den bunke brosten! Det var tydelig, at de ikke var rare at gå i!

Så var det af sted igen…Ginger søgte videre og vi kom til en stor bakke, hvor der ved siden af stod nogle containere mv. Bakke bestod af sand og fliser og var ret stejl. Ginger var oppe af den flere gange, men kunne ikke helt lure hvor færten kom fra, og hun prøvede forskellige veje. Men var vist også lidt i tvivl om det nu var helt sikkert! Jeg fik så at vide at man kunne gå lidt tilbage, uden om en mur og hen til de to containere og derfra videre bag bakken!

Det valgte jeg, for der var ingen tvivl om at Ginger havde fært, og så må vi jo sammen arbejde på opgaven. Så tog det bare et splitsekund, så forsvandt Ginger ind bag en masse og lige hen til figurantenJ

Så var det videre igen! Vi søgte bl.a. en masse kæmpe høje rækker af fliser, og jeg sendte Ginger helt ned i bunden af nogle af rækkerne, så jeg var sikker på, at der ikke var nogen gemt!

Ginger arbejdede godt og var ret lydhør over for mine dirigeringer! Vi gik ud af dette område uden at finde nogen, men Ginger og jeg arbejde bare videre og så forsvandt Ginger ind bag en af rækkerne og så gav hun hals! Så var næste opgave bare at finde ind til Ginger og figuranten! Men det lykkes mig, at kante mig mellem et par rækker fliser.

4. figurant og færdig med eftersøgningen af området! Ginger gjorde det faktisk ret godt og bedre end jeg havde forventet! Hun arbejdede ligeså godt ved den sidste figurant, som ved den første. En af hundene var ½ time om eftersøgningen og vi brugte nok også ca. den tid på området! Så flot fokus på opgaven og flot arbejde! Jeg var i hvert fald tilfreds med hende, men meget sjovt og sund at få testet både hunden…og en selv!

Bagefter tog vi en snak om øvelsen og vi fik ros for vores glade hunde, som vi var gode til at rose!! Rart at høre, men jeg lærte også, at jeg alligevel skal være bedre til at rose, når figuranten ikke gør det. Men det er vi jo slet ikke vant til..og jeg roste hende også og legede med hende…men jeg skal være endnu bedre…for hun er jo verdens bedste hund, når hun har fundet en figurantJ

Ingen af hundene havde reageret på sækken med ligfært! Men det vidste vi jo ikke for vi vidste ikke hvor det var?

Så vi lavede lige endnu en øvelse, hvor vi satte sækken med ligfært på vej op af den stejle bakke, så hundene skulle forbi den for at komme frem til figuranten!

Ginger var stadig ikke helt sikker på, at man virkelig kunne gå helt over bakken, så hun løb opad men blev så lidt i tvivl og løb ned igen! Så hun fik flere ture op af bakken, men sækken var hun faktisk ikke interesseret i. Hun snuste lidt i retningen af den i starten…men så var den helt uinteressant! Godt gået!!! Sådan skal det være!

Super dejlig øvelse…som både min hund og jeg lærte rigtig meget af!!!!

 

 

Tilbage til forsiden