Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

Lassie gåtur i Haderup den 26. september 2010

(Tekst fra dagbogen)

Tidlig op og så ud i bilen med de sidste ting…og hundene, for i dag går turen til Jylland til den første jyske Lassie gåtur!

Vi lavede et hurtigt lille stop på vejen, så hundene lige kunne komme ud og strække benene!

Baltazar var den første der kom og så kom vi! Og Ginger kastede sig straks ud i vild leg med søster Gaby…selv om Baltazar var lidt irriteret over, at han ikke helt kunne følge med de 2 tøserJ Ihhh hvor er de altså bare glade for hinanden, Ginger og Gaby. Jeg er helt sikker på, at de må kunne huske hinanden!

Så begyndte det ellers at myldre med Lassiehunde!! Ihh hvor var det hyggeligt!

Vi startede med en super lækker frokost….det var bare lige sagen, selv om vi måtte holde øje med visse hunde…jeg nævner naturligvis ingen navne…som meget gerne ville smage lidt på lækkerierne!

Så gik vi en tur gennem skoven og forbi sommerhuset som vi tidligere har lånt! Så videre gennem lyngen og så ud over markerne og forbi en lækker urtehave…midt på marken!

Så gik turen videre forbi deres køer, selv om vi dog lidt ventede på at 3 heste red forbi og kikkede beundrende på Gabys familie! Så gik turen over åren og til en indhegnet ridebane med diverse spring, som flere af hundene også lige skulle forcere!

Og så var der bare løb og leg for alle pengene…hold da op hvor er det bare et herligt syn, med så mange collier som bare løb af sted og legede!!

Bagefter gik vi tilbage til gården og så var der kaffe, the og hjemmebagt kage! Uhm…det var lige hvad vi havde brug for!!

Bagefter fik flere af os nogle hjemmedyrkede gulerødder…i alle mulige farver. Uhm dem glæder jeg mig til at spise!!

Jeg fik lov til at overnatte i sommerhuset igenJ For jeg havde nemlig taget fri om mandagen, så kunne vi jo lige få en lille miniferie ud af det!

Da Anders gik op for at tænde på strømmen og varmen, så kom Gaby selvfølgelig med, og jeg kørte så i bilen til sommerhuset! Så da vi kom frem, så fik Ginger lige lov til at komme ud, og så gik den vilde jagt, rundt om sommerhuset og gennem skoven for fulde gardiner!! Ihhh hvor så de bare glade ud, indtil de var helt færdige og simpelthen ikke orkede mere efter en lang Lassiedag! Jeg troede faktisk slet ikke at de havde haft energi til så meget leg, men de nød helt sikkert, at det bare var de 2 som kunne lege sammen!

Men da Gaby var gået og Vanilla så også kom ud af bilen, så legede Ginger og Vanilla vilde dyr og igen gik jagten rundt om sommerhuset, rundt om min bil og gennem skoven!! Hvor får Ginger dog den energi fra?? Men til sidst måtte hun også give op, og hun lagde sig bare og pustede på terrassen og hendes øjne så helt trætte ud! Stakkels Ginger var ved at blive slidt opJ

En super dejlig dag og aftenen blev mere afslappende og med ild i brændeovnen, så kan man da ikke ønske sig meget mere!

Mandag

Mandag morgen fik hundene lige en tur i skoven og de legede tag fat rundt om huset igen! Så pakkede jeg mine ting og ville køre af sted, men tænkte lige at de kunne få en ekstra tur på ridebanen, for de skulle jo sidde ret lang tid i bilen!

Det synes de var en rigtig god ide, med sådan en ekstra tur!

Så kørte jeg af sted og med et par forskellige stop hist og her, så fik dagen alligevel ben at gå på! Så det endte med, at jeg først var hjemme kl. 17.

På vejen hjem købte jeg lige hurtigt et par kyllingetern, for jeg skulle jo til træning med Ginger!

Så hurtigt hjem og så af sted igen ½ time senere! Puha det blev altså en lang dag og med rigtig mange kørte kilometer!!

Men træningen med Ginger var sjov, så det var det hele værd. Vi trænede bl.a. med musemåtten, og vi var 3 som skulle ligge musemåtterne ret tæt på hinandens, og så skulle hundene stadig gå til den rigtige musemåtte! Det gik faktisk rigtig godt for hundene, og de lod sig stort set ikke forstyrre af hinanden!

Da jeg så kom hjem, så var jeg altså ved at være lidt brugt, men jeg fik da tømt bilen…mere eller mindre! Og så var der afslapning for resten!!

 

Se billeder fra weekenden her!

 

Tilbage til forsiden