Gæstebog

 

 

 

 

 

 

 

 

Runderingskursus den 8. august

2. dag med rundering! Jeg havde nemlig meldt mig til både lørdag og søndag, for det er jo ikke så tit man har mulighed for et runderingskursus og så er det jo bare med at slå til!!

 

Så i går deltog Ginger og i dag deltager jeg med både Ginger og Vanilla.

 

I dag vidste jeg jo at vi skulle gå et stykke fra parkeringspladsen til stedet hvor vi skulle rundere, så tingene var pakket lidt anderledes i dag, så det var nemmere at bære! Så af sted med rygsæk, stol, kage og hunde. Måske man skulle få sig et par tasker til hundene, for så kunne de jo selv bære deres egne ting. Det er vel kun ret og rimeligt!

 

Nå, men i dag havde jeg så en plan for, hvordan vi skulle gribe tingene an med Ginger.

 

Jeg havde nemlig frikadeller med!! Så figuranterne blev lagt ud i skoven, og så skulle de give Ginger frikadeller, når hun kom ud og gåede af dem!

 

Det gik rigtig fint, og hun løb flot ud og gøede af dem!

 

Bagefter var det Vanillas tur og det skulle være meget motiverende for hende, for det trænger hun til. Så ud med figuranterne…med en brandslange, og så kikkede de lige hurtigt frem fra træet de stod bag, og så blev Vanilla sendt af sted! Hun var super god og synes bare, at det var sjovtJ Hun løb faktisk bedre ud end jeg havde forventet!!!

 

Når figuranterne var fundet, så løb hun lynhurtigt tilbage til mig med brandslangen, og så legede vi lidt, før hun blev sendt ud til den næste!

 

Frokost

Så blev det efterhånden frokost tid og da vi jo havde en dag med heldagsregn…ja, så blev frokosten også indtaget i regnvejr!! Jeg havde vendt bunden i vejret på min stol, da vi skulle ud og træne, så den var ikke så våd. Men det var alt andet, så det var nærmest ligegyldigt!!

 

Så efter frokosten, så lod jeg bare stolen stå, og der blev hurtigt samlet en sø i sædet på stolen!!

 

Lige pludselig fik jeg øje på Vanilla, som stod bundet af til hegnet omkring området. Hun var søgt mod højere grund! Jeg undrede mig lidt for hun stod øverst på en høj, og der stod hun også sidst jeg kikkede?? Så jeg gik lige over og kontrollerede om alt var som det skulle! Men stakkels Vanilla var bundet af til et sted som nu var forvandlet til en stor mudderpøl, og der ville hun altså ikke ligge!! Stakkels lille pus!!!

 

Så Vanilla blev lige flyttet lidt længere ind i skoven, hvor der var en skovbund af blade. Så kunne hun ligge lidt bedre der!! Men hold da op hvor var hundene dog bare våde!! Stakkels hundebasser!

 

Efter frokost gik vi i gang igen. Men så begyndte jeg at lægge mærke til at figuranterne var ret aktive, og det er Ginger ikke vandt til og specielt på den ene side af området var hun ret interesseret i at snuse efter andre ting og fandt også tabte guffer!

 

Tænk jeg tror, at Ginger var i gang med at ”opdrage” figuranterne til, at de skulle gøre mere og mere for at få hende hen og til at gø. Så figuranterne fik besked på at stå helt stille og det hjalp straks. De sidste par udløb var meget bedre.

 

På et tidspunkt var Ginger lige sluppet og var på vej ud med figuranten, og så var der en stor gren på tværs, som hun rammer og knækker. Men Ginger fortsætter bare af sted uden at lade sig påvirke af det! Super godt, det er lige sådan det skal være.

 

Til sidst løb Ginger ud til Maria og det var bare super godt, hurtigt ud, og gav hals med det samme og fortsatte tilbage sammen med Maria. Det kunne bare ikke være bedre!

 

Jeg har lært af dette kursus at Ginger gerne løber om hjørnerne med figuranterne, og jeg skal være rigtig god til at forklare præcis, hvordan de skal gøre. Specielt til nye figuranter, for det lader Ginger sig påvirke af. Men ellers var hun super god og ville meget gerne løbe af sted, og hun løb bare i fuld fart de 45-50 meter ud! Jeg var endda god til at huske at stoppe, mens det gik godt, og ikke lige tage en tur mereJ

 

Så var det Vanillas tur og hun synes også bare, at det var så sjovt! Jeg valgte at fortsætte med figuranter der gik 45-50 meter ud..uden hun så det og så lige ”poppede” frem, og så løb hun ud. For hun trænger til motivation, og jeg vil hellere have, at hun løber ud i fuld fart, end at hun sænker farten og begynder at søge mere. Hun kan jo sagtens bruge næsen, så i dag var motivation det vigtigste!

 

Hun løb super godt og gav fint hals af figuranterne, og selv om jeg startede med at sige, at hun bare skulle have brandslangen, så ville hun efter de første par udløb gerne lege lidt med figuranterne. Og det vidste jeg jo egentlig godt, men glemte lige at sige, for hun plejer at ville lege med de senere figuranter, fordi hun synes at det er sjovtJ

 

Så måske burde man sætte sig og tænke igennem hvad figuranterne skal! For ens hund er kun så dygtig, som figuranterne er! Og i denne weekend arbejdede vi jo meget med nye figuranter, hvilket jo er super godt. Men de ved ikke lige hvad de skal, hvis situationen ikke lige er, som vi lige har snakket om. Hvordan skulle de dog også vide det! Men specielt ved unge hunde er det jo vigtigt ikke, at få dem lært noget forkert! Det er Ginger et rigtig godt eksempel på!

 

Bagefter sluttede vi med at få lidt kage, for det var ”guleroden” for at få overstået eftermiddagenJ

 

Så blev lejren pakket ned og vi begav os mod bilerne…våde og mætte af indtryk!

 

Tak til Maria for et super godt runderingskursus!

 

Det var desværre ikke fotovejr, så der blev kun taget ganske få billeder!!

 

 Et par våde hunde!                                                          Og en våd flok hundeførere, som nyder kaffe og kage!

Ja, det var altså en våd fornøjelse                                      Ginger hilser lige på Bassie

Våde hunde                                                                    Og så hjem og tørre i sækkestolen!

Selvom Ginger nu foretrækker sofaen!                                 Min søde Vanilla-mus!

 

Tilbage til forsiden